bannerPos

Store problemer med tykt flydelag blev løst på bedste vis

Rybjerggards ejer Jens Henry Christensen er glad for sin beslutning om at indbygge Landia GasMix i denne sekundærtank.
22-04-2020 16:01

Der skulle en helt bestemt løsning til for at opløse et tykt flydelag, så omrøringen på Rybjerggaards biogasanlæg blev driftssikret.

Da en wire, som skulle bruges til at hæve propelomrøreren i en af biogasanlæggets reaktortanke, knækkede, var gode råd dyre på Rybjerggaard i Salling.

Uheldet betød nemlig, at en omrører i tanken kun kørte ved bunden. Og det førte meget hurtigt til, at der blev dannet et tykt flydelag, selvom to andre omrørere kørte i den nederste del af tanken, fortæller ejeren af Rybjerggaard, Jens Henry Christensen.

- Inden vi fik åbnet tanken og løst problemet, var der dannet et flydelag, fortæller Jens Henry Christensen om situationen, der ikke blev bedre, efter at reparationen af omrøreren var udført. Til sidst var flydelaget en halv meter tykt, og det hæmmede omrøringen og cirkulationen i den tredje sekundære reaktor på 3.300 m³. 

- Propelomrørere har bare en klar begrænsning, som viser sig ved en høj andel af tørstof. Det havde vi et problem med her, fortæller Jens Henry Christensen. 

Brændte sammen

Tanken havde på dette tidspunkt tre traditionelle omrørere på hver 18 kW effekt. Den ene omrører endte med at brænde sammen på grund af belastningen, og så måtte der ske noget.

Derfor tog landmanden kontakt til Steen Buhl Larsen, som er direktør i virksomehden Landia. Han vendte hurtigt tilbage med et midlertidligt løsningsforslag til, hvordan der kunne komme god omrøring og cirkulation. 

- Vi vidste, at der i begyndelsen skulle en 30 kW Landia GasMix til for at kunne opløse flydelaget og skabe omrøring, fortæller Steen Buhl Larsen.

- Vi fik gravet hul gennem det tykke flydelag, hvor vi monterede Landia GasMix på en skinne-konsol en meter over en af de gamle omrørere, tilføjer Jens Henry, der indbyggede Landias løsning i modsatte side af, hvor en af omrørerne var brændt sammen. 

Kompakt lag  

Flydelaget af halm og dybstrøelse var blevet kompakt inden indbygningen af Landia GasMix.

- Da vi byggede Landia GasMix ind, kunne vi stå på flydelaget, men vi kunne se en forbedring allerede i løbet af få dage, forklarer Jens Henry Christensen. 

Selvom der var en hurtig forbedring, så endte der med at gå et stykke tid, inden det halv meter tykke flydelag var helt væk.

- Efter tre til fire uger havde Landia GasMix genskabt cirkulationen i tanken, fortæller Jens Henry, der er tilfreds med resultatet, som sikrer problemløs cirkulation i tanken.

Omrøringen er nu så god, at landmanden kan slukke for Landia GasMix i dagtimerne. Fordi flydelaget er borte, er det tid til en mere permanent løsning, der skal få energiforbruget tilbage til det oprindelige.

- Når man har en tank med så store problemer, så skal der en højere ydelse til først. Nu, hvor flydelaget er væk, kan vi indbygge en 18 kW Landia GasMix, der nemt kan klare omrøringen suppleret af de to 18 kW propelomrørere, garanterer Landias direktør Steen Buhl Larsen, som udlånte den større 30 kW Landia GasMix som en midlertidlig løsning. 

Flere fordele

Med Landia GasMix i toppen sammen med to propelomrørere nederst i tanken slipper man også for at justere sig frem til den hårfine balance, der skal til kun med propelomrørere, forklarer Steen Buhl Larsen om processen. En proces hvor Landia GasMix med små gasbobler penetrerer og danner adgang gennem overfladen og derved forhindrer flydelaget.

Findelingen foregår inde i tanken med en chopperpumpe, mens tre spuledyser sammen med Landia GasMix-dyser sørger for cirkulationen og omrøringen. 

At omrøringen er i top, er der ingen tvivl om for Jens Henry Christensen.

- Jeg kan se cirkulationen og gæringen med bobler inde i tanken, og samtidig er temperaturen inden for én grads forskel mellem bunden, midten og toppen. Så ved jeg, at omrøringen er virkelig god, når den indbyggede Landia Gasmix sørger for omrøringen suppleret af de to propelomrørere, forklarer han, og tilføjer: 

- Vi oplever en 15-20 procent hurtigere omsætning med Landia GasMix, så vi kan presse anlægget hårdere. 

mip

Faktaboks

  • Rybjerggaards største biogasanlæg består af to primære reaktortanke og én sekundær reaktortank fra 2015

  • I endnu en sekundær reaktortank, der er 10 år gammel, er problemer med en propelomrører nu løst, efter at Landia GasMix blev indbygget

  • Rybjerggaard har også et mindre biogasanlæg fra år 2000, der producerer cirka 100 kubikmeter metan i timen med en proteinbaseret biomasse

Den svære biomasse

Rybjerggaards biogasanlæg er fra 2015 og har en produktion på 650 kubikmeter metan i timen. Det sker med en biomasse på majs, græs, roer, dybstrøelse og halm sammen med gylle. Små mængder proteinbaseret biomasse bliver der også tilsat.

- Vi er nu helt nede på en andel omkring seks procent af majs, græs og roer. Det er vigtigt for os som branche at anvende lokale restprodukter som dybstrøelse og halm. De er både billige, og der er ikke blevet brugt energi på transport langvejs fra, fortæller ejeren Jens Henry Christensen, der tydeligvis er stolt af den miljørigtige biomasse.

Den mere ligninbaserede biomasse fra dybstrøelse og halm skaber dog normalt problemer med at sikre en god omrøring i udrådningsprocessen i tankene, og derfor dannes flydelag.

- Mens roer, græs og majs er nemme at omsætte i tankene, så er halm og dybstrøelse helt anderledes svært at omsætte. Når der så kommer ekstra sejt og langt halm, som vi fik efter den meget tørre sommer i 2018, så vil det normalt skabe problemer med omrøringen, men sådan er det ikke med Landia GasMix, siger Jens Henry, der er nået op på en tørstofprocent på hele 12,5 procent i sine tanke.

Nem service

- Den har aldrig været åbnet, siden vi tog den i brug i december 2015, konstaterer Jens Henry Christensen tilfreds, mens han står ved siden af sin anden sekundære reaktortank.

- Det skal helst være muligt at servicere så meget som muligt udefra, tilføjer han.

Fordelen ved hans Landia GasMix-løsning er netop, at der ingen mekaniske dele er inde i selve tanken. Servicen foregår derfor udvendig på tanken.

mip

Øg udbyttet i marken med en behandlingsslutspurt

Man skal jævnligt gå sine marker igennem og se, om der er behov for en sidste behandling før høsten. - De sidste sprøjtninger er med til at give en bedre bundlinje, lyder det fra Kirsten Larsen, chefkonsulent i Velas Planteavl i Vissenbjerg.

Bedste svineafkast i 30 år

De danske svinebedrifter kom ud af 2019 med et gennemsnitligt driftsresultat på 3,7 millioner kroner, og en afkastningsgrad på 8,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Juelsminde-halvøen under lup

Dialog med lodsejere skal udvikle As Vig

Økologer har masser af næringsstoffer

Økologer betaler prisen for de konventionelles landbrugspakke, lød det fra Økologisk Landsforening, da regeringen ville stramme udnyttelseskravet til husdyrgødning.

Majs med udfordringer

Majsen er under angreb både ovenfra og nedenfra efter et svært forår. For eksempel har råger hærget majsmarker i det sydlige Jylland, hvor landmænd har mistet adskillige hektar til fugle.

Porten til kvalitet

Vi er håndværkere, og vi gør det, vi er bedst til, siger indehaveren af Syddansk Portteknik, Kenneth Bruun Petersen, som har flere års erfaring i portbranchen.

Coronakrisen sætter fortsat sit præg på traktorsalget i Danmark

Eftervirkningerne fra coronakrisen har sat sine spor i leveringen af nye traktorer til det danske marked og juni måned er ingen undtagelse.

Er gården sikker for nysgerrige sommerbørn?

Mange danskere holder sommerferie i Danmark i år på grund af corona. Derfor vil der være ekstra mange børn og voksne fra byen, som gerne vil se, føle og lugte til livet på et moderne landbrug. For at give alle den bedste oplevelse opfordrer Topdanmark til, at landmænd kontrollerer sikkerheden på gården, før sommergæsterne kommer.

Lovgivning og klare regler skal skabe tillid til den tyske kødindustri

Danish Crown bakker uforbeholdent op om den tyske arbejdsministers planer om at forbyde underleverandører af arbejdskraft i den tyske kødindustri.

Fremragende nationalparkfotos premieret

Fire fremragende fotos fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland er blevet premieret i en konkurrence med flere gode vinderbud.
Side 1 af 1873 (37451 artikler)Prev1234567187118721873Next