Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Den store midtjyske svineproducent og godsejer, Niels Rauff Hansen, har i sit holdingselskab Rauff Group A/S – der ejer familiens forskellige svine- og planteavlsbedrifter samt Søvang Gods i Højslev – øget årsresultatet med knap 10 millioner kroner fra 28,9 millioner i 2022 til 38 millioner kroner i 2023.

Sammen med sønnen Mads Rauff-Bjerre ejer man også Søvang Svineproduktion, der også har oplevet stort fremskridt i årets løb. Her er man gået fra et underskud på 3,7 millioner kroner til et overskud på 20,6 millioner kroner.

Niels Rauff Hansen har desuden ejerandele i en række udlandslandbrug, heriblandt Dan-Slovakia Agrar, Goodvalley og Polen Invest.

Egenkapitalen i Rauff Group A/S tog også et stort spring op ifølge regnskabet – med over 30 millioner kroner – og lyder på 401 millioner kroner ved regnskabsafslutningen.

Familien Rauff købte slægtsgården Eskelund på Fyn i 2020.

BusinessRegnskaber