14,1 mia. i overskud: Rekordindtjening i landbruget i 2025, men mørke skyer truer
Husdyrproduktionen trækker et historisk stærkt år hjem for dansk landbrug. Prisfald, nye politiske krav og massive investeringsbehov kan dog hurtigt ændre billedet.
2025 har været et historisk godt år for dansk landbrug. Men der er store forandringer i horisonten, og både planteavlere og husdyrproducenter går en turbulent tid i møde. Arkivfoto: Anne Wolfenberg
2025 tegner til at blive et af de bedste år for dansk landbrug i nyere tid.
Høje mælke- og svinepriser kombineret med en god høst løfter indkomsten efter finansielle poster til 14,1 milliarder kroner, mens værdien af landbrugsproduktionen nærmer sig 100 milliarder kroner. Korrigeret for inflation er året dog »kun« det fjerdebedste i dette årtusinde.
Udviklingen er imidlertid markant ulige. Planteavlen er presset af lave afgrødepriser, mens husdyrproduktionen har haft et særdeles stærkt år, blandt andet hjulpet af billigere foder.
- Den politiske dagsorden taget i betragtning er det paradoksalt nok alle husdyrproducenterne, hvad enten det er mælk, oksekød, grise, kyllinger eller æg man producerer, som (igen) har et rigtig godt år, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen, Seniorrådgiver, Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Sektion for Produktion, Markeder og Politik i en pressemeddelelse.
Mod slutningen af året er nervøsiteten dog vokset, da slagtegrise er faldet godt 25 procent i pris siden midten af året, og smågrise til eksport hele 43 procent. Også den konventionelle mælkepris er siden tredje kvartal, faldet fra et højt niveau.
Agro- og fødevareindustrien har trods uro udvist stabilitet.
- Trods meget usikre og varierende geopolitiske og markedsmæssige vilkår har agro- og fødevareindustrien under ét haft en relativt konstant udvikling, især i den andelsejede del, siger Henning Otte Hansen, Seniorrådgiver, Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Sektion for Produktion, Markeder og Politik.
Efterbetalingerne nåede knap 3,5 milliarder kroner i 2024.
Ser man frem, ventes 2026 at blive et mere normalt år, men længere ude truer store strukturelle ændringer. Her peger rådgiverne i særdeleshed på kvælstofkrav, ny Cap og CO2-afgift.
