DanHatch Group styrker sin europæiske position med en aftale om at overtage hele ejerskabet af BD France SAS fra Belgabroed. Handlen afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse og vil efterfølgende indebære et navneskifte til DanHatch France.

Frankrig er et nøglemarked i DanHatch’s vækststrategi, og det fulde ejerskab skal sikre øgede synergier, større fleksibilitet og højere forsyningssikkerhed for kunder og partnere. BD France blev etableret i 2017 som et joint venture og driver i dag seks rugerier.

- Samarbejdet med Belgabroed har været værdifuldt og bidraget positivt til udviklingen af den franske forretning. Samtidig har Belgabroed og DanHatch Group naturligt udviklet sig på forskellige måder, og derfor er vi enige om, at et samlet ejerskab hos én part fremadrettet styrker værdiskabelsen for ejere, kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere, siger Anette Hermansen, koncernchef i DanHatch Group.

Også Belgabroed ser positivt på forløbet:

- Tiden i Frankrig har været en meget værdifuld periode for Belgabroed-teamet... vi ønsker alle involverede held og lykke i det nye kapitel,” siger Steven Vervaeke, adm. direktør.

Med opkøbet integreres den franske forretning fuldt i koncernen, og med det nye DanHatch France får DanHatch Group et endnu stærkere fundament for langsigtet udvikling, lyder det fra ledelsen.

Business