TBS får ny ledelse før mulig Fendt- og Valtra-aftale
Med Martin Geiser, Aksel Antonsen og Jens Hansen i direktionen lægger TBS Maskinpower op til en fladere og mere handlekraftig organisation.

Efter tidligere at have været driftsdirektør, er Martin Geiser nu adm. direktør i TBS Maskinpower i et direktør-triumvirat med Aksel Antonsen og Jens Hansen. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Maskinhandleren TBS Maskinpower ændrer i toppen og har udpeget en ny direktion bestående af adm. direktør Martin Geiser, finansdirektør Aksel Antonsen og direktør Jens Hansen. Alle tre er i forvejen velkendte ansigter i virksomheden.
Den nye ledelsesstruktur bygger på sidestillede direktører med hver deres kompetenceområde. Beslutninger skal dog fortsat træffes i enighed, hvilket ifølge virksomheden skal sikre mere effektive forretningsprocesser og en mere handlekraftig ledelse.
Samtidig får de lokale afdelinger større beslutningskompetence. Målet er en fladere organisation, der hurtigere kan reagere på udviklingen i landbruget og kundernes behov.
Ændringen kommer på et tidspunkt, hvor TBS Maskinpower forbereder sig på en mulig overtagelse af distributionen af Fendt og Valtra i Danmark. Det afhænger dog fortsat af, at aftalen mellem Agco og TBS Maskinpower bliver godkendt i Konkurrencestyrelsen.
Den nye direktion er kommet i stand lidt over en måned efter, at tidligere adm. direktør Jan Garder fratrådte sin stilling.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































