Fokus er og skal være på at give landmanden den bedste rådgivning. Men Velas har også planer om at bevæge sig ud i andre brancher og kapre nye kunder.
Landbrugets største rådgivningsselskab, Velas, vil i stigende grad specialisere sig inden for nicher som digitalisering og bæredygtighed. Med de planer følger også mulighederne for at tilbyde sine services til andre erhverv end landbruget. Det fortæller Jacob Christiansen, adm. direktør hos Velas, i et interview med Effektivt Landbrug.