Selskabet bag det Mors-baserede biogasanlæg Limfjordens Bioenergi kommer ud af 2023 med røde tal på bundlinjen.
Det nordjyske biogasanlæg Limfjordens Bioenergi kommer ud af 2023 med et resultat, der er markant værre end året før. Det fremgår af selskabets seneste årsregnskab.
Bruttoresultatet tager et stort dyk og falder fra et plus på 17,5 millioner kroner til et underskud på 8,9 millioner kroner. Det udmønter sig på bundlinjen, hvor resultatet efter skat ligeledes falder, fra et overskud på 12,1 millioner kroner til et underskud på 8,4 millioner kroner.