Færre unge har søgt etableringsstøtte: - Nogen går måske og venter på en bedre ordning

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Sidste år nævnte landbrugskommissær Christophe Hansen, at der nu skal bruges EU-midler på at styrke et generationsskifte i EU. 

De ord er muligvis blevet bemærket rundt om blandt de yngre danske landmænd. For ordene kan betyde, at etableringsordningen i fremtiden kan blive endnu mere attraktiv. Og noget tyder på, at de politiske vinde fra Bruxelles har fået de danske landmænd til at holde igen med ansøgningen om etableringsstøtte.

Med 188 er ansøgertallet således på sit laveste niveau siden ordningen blev lavet om i 2023. 

Generationskifter kan vente

Og håbet på en endnu mere attraktiv ordning er i hvert fald et bud på en forklaring fra Lars Jørgensen, der er rådgiver hos Velas med CAP-støtteordninger som speciale. 

- Jeg tror, at det kan have noget at gøre med, at der har spredt sig en opfattelse af, at der kan være en mere attraktiv ordning på vej, og at det derfor kan betale sig at vente, hvis man har mulighed for det, siger han. 

Det er Europa-Kommissionens udkast til en CAP fra sidste år, der har fået spekulationerne i gang.

Her var der nemlig et stort fokus på støtte til unge, og der var blandt andet tale om at indføre støtteloft for store landbrug for i stedet at give de penge til nystartede landmænd. 

- Vi har et stort problem med generationsskifte. Det har I også i Danmark. Der kommer færre unge landmænd til. Hvis vi tager nogle euro ét sted, kan vi bruge dem dér, hvor der er mest brug for dem. De unge landmænd har brug for pengene for at komme ind i landbruget. Så pengene bliver i Danmark. De forsvinder ikke til et andet sted i EU, lød det fra Europa-Kommissær Christophe Hansen på hans besøg i Danmark i september

Besøget var koft efter udspillet sidste år, hvor kommisionen blandt andet havde foreslået en startpakke til nye landmænd på op til 300.000 euro, hvilket ville være et beløb, der er tre gange så højt som den nuværende etableringsstøtte i Danmark. 

Ikke en anbefaling

Lars Jørgensen understreger, at det hele blot er udspil. 

Der er ingen konkrete beslutninger på bordet, og de kommer formentlig først som en del af den nye CAP. Den skal efter planen træde i kraft fra 2028, men kan meget vel blive forsinket. 

 At vente med at søge er således ikke noget, han selv går og anbefaler. 

- Det er jo nok mest noget, der sker på gårde, hvor der skal ske et generationsskifte. Her har man mulighed for at sige, at det kan måske lige så godt være om to eller tre år, så man kan nå at se, om ordningen er blevet bedre. Men for de fleste er det altså mest interessant med fugle i hånden i stedet for på taget, så derfor giver det stadig mening at søge nu, så man kan styrke sin likviditet nu og her, lyder det fra Lars Jørgensen. 

Kunstigt højt tal

Det er dog værd at bemærke, at det lave tal fra 2026 kommer til at se lavere ud, fordi ordningen med sine nuværende beløb og betingelser trådte i kraft i 2023, hvor den var længe ventet. 

- Der er ingen tvivl om, at tallene de sidste par år var kunstigt høje, fordi mange havde ventet på en ny ordning med bedre vilkår. Så det forklarer helt klart også en del af faldet, lyder det fra Lars Jørgensen. 

Da den nuværende etableringsstøtte trådte i kraft i 2023, gik beløbet fra at være på 500.000 fordelt over en periode på fem år til at blive et engangsbeløb på 745.000, så landmænd hurtigere fik de likvide midler i hænderne. Derfor ventede mange på ordningen dengang, hvor rigtig mange søgte støtte i det første år.