Fire år efter mistede betalingsrettigheder: Sådan ser de danske kartoffelmarker ud

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Kartoffelavlerne gennemgik en større ændring i den måde, de modtager landbrugsstøtte på, da den nuværende CAP-reform trådte i kraft. 

Et farvel til betalingsrettighederne betød, at der blev jongleret med tal, så reformen ikke skulle blive et stort økonomisk nederlag for de danske kartoffelavlere. 

Bioordning passer til kartofler

Der blev først og fremmest lavet en udtrapning, så betalingsrettighederne ikke forsvandt fra den ene dag til den anden, og dernæst kunne de se frem til at kunne gøre brug af bioordningen »Varieret planteproduktion«, der tilgodeser afgrøder, der enten er målrettet fødevarer til mennesker eller proteinfoder til dyr. 

Denne bioordning bliver i høj grad udbetalt til kartoffelavlerne. 43 procent af arealerne, bioordningen er søgt til, er således kartoffelmarker, og heraf udgør stivelseskartoflerne en hovedpart. 

Biordningen har en sats på cirka 500 kroner pr. hektar alt efter, hvor mange der hvert år søger ordningen.

Stivelseskartofler fylder mere

Ifølge de seneste ansøgninger til landbrugsstøtte og de tilhørende markplaner udgør stivelseskartofler nemlig 66,7 procent af de danske kartoffelarealer. Og det er et resultat af en mangeårig tendens, hvor stivelseskartoflerne fylder mere på kartoffelmarkerne.

Spisekartoflerne er gået tilbage i en del år. I år bliver der dyrket 5.700 hektar med spisekartofler ifølge ansøgningerne, og det tal ligner meget tallene fra de sidste par år, men i perioden fra 2009 til 2024 faldt arealet med spisekartofler fra 15.000 hektar til omkring 5.000, som altså også er det niveau, vi ligger på i 2026.