Det er umuligt at indfri Danmarks og EU’s klima- og miljømål og på samme tid opretholde udviklingen af landbruget, mener Bæredygtigt Landbrug.
- På et tidspunkt bliver man nødt til at træffe en beslutning. Hvis klimamålene er mejslet i granit, koste hvad det vil, så må man i gang med at braklægge halvdelen af dansk landbrug og fjerne halvdelen af husdyrene.
Det siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, til regeringens udspil.
- Hvis man har et mål på 70 procent for reduktionen af klimagas og et mål på 36.600 ton for kvælstofreduktion, så er det ikke muligt at opretholde landbrugssektoren. Begge reduktionsmål er i forvejen hver for sig meget vanskelige at opnå, siger han.
Regeringen og Folketinget har vedtaget, at Danmark skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent per 2030. De 36.600 ton kvælstof er Aarhus Universitets beregning af behovet for en reduktion, som Danmark er nødt til at foretage for at leve op til EU’s vandrammedirektiv. Det svarer til, at 40 procent af landbrugsjorden tages ud af produktion.
Der er dog ikke sådan, at Bæredygtigt Landbrug er imod, at landbruget skal være med til at gøre en indsats mod klimaforandringerne og for miljøet.
Vil frede god produktionsjord
- Selvfølgelig kan vi forbedre på klimaet, men de mål, der her er sat, kan bare ikke lade sig gøre at nå og slet ikke inden for den angivne tidsramme, siger direktøren.
BL er med på at udtage lavbundsjorde, så længe det er frivilligt og til fuld erstatning, men er ikke tilhænger af at udlægge god produktionsjord til natur for at imødekomme hensynet til biodiversitet.
Blandt regeringens støttepartier er der stemning for at få reduceret Danmarks klimabelastende kødproduktion til fordel for udvikling og produktion af plantebaserede fødevarer, som belaster klimaet mindre.
- Så længe, der er efterspørgsel på kød i verden, så skal vi blive ved med at producere det, for det er Danmark bedst til. Det er fuldstændig tosset, at vi skulle holde op med at producere kød. Hvis hele verdens produktion af svinekød i gennemsnit var lige så effektiv som den danske produktion er i gennemsnit, så kunne der spares 120 millioner ton foder, svarende til hele EU’s hvedeproduktion, siger Hans Aarestrup på baggrund af egne beregninger over simple, statistiske fakta.
Økologiske kredse m.fl. ønsker at få tilskyndet til at få droppet Danmarks satsning på eksport af konventionelle bulkvarer til for eksempel Kina til fordel for produktion af højværdiprodukter og for mere økologi til de nære markeder. Hertil siger BL-direktøren:
Imod at hugge ind på direkte støtte
- Vi skal selvfølgelig fortsat skabe arbejdspladser. Hvis nogen kan finde på at gøre noget smartere med plantebaserede fødevarer, så er det da helt fantastisk. Men indtil man har fået gang i det, så skal resten holde gang i hjulene.
Bæredygtigt Landbrug er imod at skære i CAP’ens direkte støtteret for bedrifterne, såsom som både EU-regeringerne og Europa-Parlamentet er til sinds i et eller andet omfang til fordel for at øremærke flere af pengene fra landbrugsstøtten til en grøn omlægning.
Hans Aarestrup afviser at give et bud på, hvor dansk landbrugs smertegrænse går.
- Det er en ekstremt dårlig idé, at man fjerner noget af den direkte hektarstøtte. For det er jo en støtte, som landmændene har regnet med i deres budgetter, og som er en forudsætning for vores konkurrenceevne.
Ikke øget støtte til LAG’erne
- Det egentlige spørgsmål er, hvor mange landmænd mener man, at det er rimeligt, skal gå fallit. Bæredygtigt Landbrug synes ikke, at det er rimeligt, at nogen skal gå fallit. Det her betyder reduceret landbrugsstøtte. Man kan lige så godt sige det, som det er.
Om den traditionelle støtte fra CAP’en til den generelle udvikling i landdistrikterne via de såkaldte Lokale Aktions Grupper (LAG), siger BL-direktøren:
- Vi kan ikke se, hvorfor landbruget skal betale til LAG’erne. Pengene er jo taget fra den generelle landbrugsstøtte. Det er stadig et af formålene med landbrugsstøtten at holde liv i landdistrikterne, men kan altid diskutere niveauet. Vi ser helst, at det begrænses til det niveau, det har. Der er ingen grund til, at Danmark skal gå foran. I Danmark er der ikke så stor forskel på land og by som i for eksempel Rumænien. Det er ikke så oplagt at benytte sig af LAG-støtte i Danmark, som i så mange andre medlemslande.