Model, der skal gøre det billigere at skabe mere natur på sin landbrugsgrund, risikerer at blive mere bureaukratisk, end det var planen fra dansk side.
Lås landbrugsstøtten til arealerne som de er nu – og lad så landbrugeren selv beslutte, hvad han vil bruge området til.
Det er tanken bag bruttoarealmodellen, som Danmark på flere fronter har kæmpet for at få med i den kommende reform af EU's landbrugsstøtte for at styrke biodiversiteten.
Det lykkedes da også i efteråret at få både Europa-Parlamentet og Ministerrådet til at stemme ja til, at man kan få støtte for jord, man ellers bare lader stå hen.
Men det er langt fra sikkert, at det lykkes at komme i mål med den model, som både Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Fødevareministeren og det enlige danske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, Asger Christensen (V), har talt varmt for i Bruxelles.
Støt det efterspurgte
En af forkæmperne for modellen herhjemme har været Henrik Bertelsen, der har kvæg på sit landbrug ved Vejen og blandt andet er engageret landbrugspolitisk gennem sektionen for familielandbrug i Landbrug & Fødevarer.
Han har selv et landbrug, som han de seneste år har forsøgt at tilføje mere og mere natur.
Det koster selvsagt på økonomien, men også på de mentale ressourcer. Og det er begge dele, han gerne vil spare på, når han foreslår at lade landbrugsstøtten stå, uanset hvad jordejeren vælger at gøre med sin jord.
- Først og fremmest handler det jo om, at man skal give støtte til det, man efterspørger. Så hvis politikerne efterspørger mere natur, så giver det jo mening, at man støtter mere natur. Og som det er lige nu, er støtten bygget på en måde, hvor det er bedre at blive ved at drive landbrug, siger Henrik Bertelsen.
Og det er altså ikke kun det økonomiske aspekt, der holder folk fra at udlægge til mere natur.
- Der skal tegnes linjer, og vi har konsulenter ind over. Man tager ikke bare beslutningen, man skal sørge for, at det bureaukratisk og økonomisk bliver ført ud i livet.
Og det vil altså kunne se anderledes ud, hvis hele området blev støtteberettiget, så landbrugeren fra den ene dag til den anden kan vælge at lade være med at dyrke et stykke jord.
- Det er enormt vigtigt, at det vil blive simpelt. Så får vi alle de nemme områder ud af produktion. De områder, hvor landmanden måske bare vurderer, at det ikke kan svare sig at dyrke længere. Så kan han bare stoppe.
Der kan komme grænser
Men det er netop simpliciteten, der er i fare for at ryge, når muligheden for at støtte for jord, der ikke bliver dyrket, i øjeblikket bliver drøftet i forhandlingerne om den nye landbrugsreform i EU.
Der er nemlig flere begrænsninger i spil i forhold til den oprindelige bruttoarealmodel, hvor der ikke var andre regler, end at man får støtte for sit areal uanset hvad, man bruger det det til.
Der kommer således formentlig begrænsninger på, så man højst må udlægge til natur på mellem en fjerdedel og en halvdel af ens støtteberettigede areal.
Muligvis kommer der også krav om, at alle skal have mindst fem procent natur. Og det er altså tilføjelser, der gør, at der skal tegnes streger og føres kontrol, før man får sin støtte.
Kan laves fejl
Hos Landbrug og Fødevarer er man bange for, at det arbejde kan hæmme effekten.
- Lige så snart vi har nogle grænseværdier, så bliver det mere komplekst, og så skal landmanden til at måle op og overholde grænser. Det er sådan set lige meget, om det er 25 procent eller halvdelen af arealet. Det gør, at man skal holde styr på arealet, siger Marie Skovager Østergård, der er konsulent indenfor bæredygtighed og EU i Landbrug & Fødevarer.
At der kommer begrænsninger, er derfor afskrækkende i sig selv, uanset hvor man lægger grænsen, mener Marie Østergård.
- Så kommer der jo pludselig grænser, der kan overtrædes, og fejl der kan laves, når man måler op. Og så bliver det ikke lige så let og tiltalende for landmændene, som den oprindelige tanke med bruttoarealmodellen var, siger hun.
Bliver bange for risici
Og begrænsninger på, hvor meget natur man må have på sine støtteberettigede arealer, kommer der altså med stor sandsynlighed, eftersom det der altså både var flertal for dem i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet, da de hver især forhandlede om reformen i efteråret. Derfor skulle være overraskende, hvis begrænsningerne i forslagene forsvinder, når de sammen med Europa-Kommissionen skal finde et fælles kompromis i løbet af foråret.
Og det ender med at få konsekvenser for, hvor mange landmænd, der vil benytte sig af, at de kan få støtte for udyrkede områder, mener Landbrug og Fødevarer.
- Hvis det ender med et nyt system, hvor man skal tegne og måle op, så vil nogen føle, at det vil være at løbe nogle risici, hvorimod det ville være meget simpelt, hvis vi fik en model, hvor det hele var berettiget til støtte, og man ikke behøvede at indberette præcise tal på, hvor meget der bliver dyrket, lyder det fra Maria Østergård.
- Og så bliver effekten på natur og biodiversitet mindre, end det var meningen, siger hun.
Støtte uden indtjening
Opmåling og regler var da lige præcis også det, som Henrik Bertelsen havde en drøm om at kunne komme væk fra, når han disponerer over sin jord i Vejen.
- Ideen er jo at gøre det frit. Så landmanden har frie muligheder for at gøre, hvad han vil med sin jord. Men det virker til at være svært at gøre op med den tanke om, at vi skal have registreret alt.
Man kan du forstå, at der er skepsis over for at give støtte til nogle, der ejer store grunde og arealer, uden at det kræves af jer, at I producerer og tjener penge til samfundet?
- Jo, det kan jeg godt forstå, men jeg tror også, at den støtte er på vej ud. Den her er en model til den bedste måde at strukturere støtten, mens den er her, så vi får noget natur ud af støtten i stedet for som nu, hvor det helt reelt bare er en indkomststøtte.
Henrik Bertelsen har selv taget store dele af sin jord ud af produktion. Det har han især gjort steder, der ikke gav ham ret meget produktion. Har han han i stedet ladet søer opstå, træer gro op ad jorden, og i det hele taget lade naturen råde.
Og han tror på, at de fleste landmænd vil være med til at skabe mere natur. Men så længe der er en landbrugsstøtte til forskel på, om man dyrker eller lader stå til, så er det alt andet lige nemmere at dyrke, mener han.
- Det er alle de nemme arealer, vi kan få taget ud, hvis vi bare gøre det simpelt nok. Alle de irriterende arealer, hvor man enten skal dreje rundt med store maskiner på en lille mark, eller hvor jorden ikke er ret god. Arealer, der måske ikke kan betale sig at dyrke, men man regner ikke på det, for man får landbrugsstøtten, og derfor kan det betale sig, siger Henrik Bertelsen.
Følg EU-reformen her i avisen
EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.
Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.
Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.