Syv lande her fået godkendt regler for landbrugsstøtten

Ikke kun Danmark har fået godkendt sine regler for landbrugsstøtten af Europa-Kommissionen.

Reglerne for EUs landbrugsstøtte efter 1. januar er endelig mejslet i sten i Danmark, og det gælder i samme ombæring også i seks andre lande. Med Europa-kommisionens godkendelse af strategierne for CAP-reformen er der ikke længere tvivl om, hvilke regler der kommer til at gælde for landbrugsstøtten på den anden side af nytår i de pågældende lande. 

Det betyder, at der altså ikke længere vil ske ændringer i de regler, der kommer til at gælde for for eksempel afgrøderotation, krav til braklæging og for, hvornår man er berettiget til at få ekstra betaling for »eco-schemes«. Dermed kan man nu gå i gang med at tilpasse sit landbrug til de nye regler uden frygt for, at Europa-Kommsionen vil ændre flere ting i reglerne. 

De øvrige lande, der har fået godkendt sine planer for landbrugsstøtten er Finland, Frankrig, Irland, Polen, Portugal, og Spanien. 

Strategierne definerer præcist, hvordan hvert medlemsland har tænkt sig at leve op til de aftaler, Europa-Parlamentet og de 28 medlemslande blev enige om sidste år, da EU’s fælles landbrugspolitik for 2023 til 2027 blev vedtaget, samt hvordan landene vil distribuere de i alt 270 milliarder euro, som landbrugsaftalen fordeler rundt til de 27 lande. 

- Vi er nu et skridt tættere på at kunne implementere den nye fælles landbrugspolitik for de næste fem år. Dette skridt kommer på et afgørende tidspunkt, hvor vigtigheden af at yde robust støtte til vores landbrugssektor er blevet fuldstændig åbenlys. Landbrugerne står i en udfordrende situation ramt af den store stigning i pruduktionsomkostninger på grund af den russiske invasion af Ukraine og af sommerens tørke i Europa, lyder det fra landbrugskommisær Janusz Wojchiechowski.

Fire års arbejde

Arbejdet med at udfærdige de regler, der skal gælde for landbrugsstøtten i de kommende fem år, har stået på i EU’s institutioner og medlemslandenes parlamenter og embedsapparater siden 2018, hvor Europa-Kommisionen fremlagde sit første forslag til en ny reform af landbrugspolitikken, der på det tidspunkt stod til at skulle fornyes fra 2021. 

Siden blev reformen forsinket med to år af, at Brexit skabte usikkerhed om, hvor mange penge der var til rådighed i EU’s budget, og derfor blev der først lavet en aftale i juli 2021, som blev endeligt godkendt i Europa-Parlamentet i november samme år.

Siden har medlemslandene skulle arbejde med at implementere reformen på nationalt plan, og det er altså det stykke arbejde, som syv af medlemslandene nu er færdige med, så deres landmænd nu kan vide sig helt sikre på, at der ikke bliver ændret mere i reglerne inden de træder i kraft til nytår. 

Vil finjustere

Selvom EUs landbrugspolitik som udgangs punkt er defineret håber Venstres Europa-Parlamentsmedlem Asger Christensen dog stadig, at man i løbet af reformperioden på fem år kan få tilpasset flere ting. 

- Selvom danske landmænd nu har fået vished om de kommende rammebetingelser, så er arbejdet kun lige begyndt for mig. Den strategiske plan er nemlig på ingen måder perfekt. Jeg har en stærk ambition om at fortsætte med at presse på for, at de frivillige grønne ordninger både gavner klimaet og passer til dansk landbrug, lyder det fra politikeren. 

Læs også