AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Landbrugere kan nu få papir på, at de har forstand på naturpleje og få mere sikkerhed for, at de kan tjene penge på det.

Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk har for nylig åbnet for tilmelding til en AMU-efteruddannelse som naturforvalter med kursusdage i juni, september og november.

Uddannelsen skal være med til at professionalisere hvervet som naturforvalter med større viden om, hvordan biodiversitet, driftsøkonomi og praktiske forhold kan kombineres i de naturbeskyttede områder.

Landbrug & Fødevarers rådgivnings- og forsøgsvirksomhed, Seges, har været med til at tilrettelægge uddannelsen, der er medfinansieret af EU via det nordjyske naturplejeprojekt, Life IP Natureman.

Foruden naturbevarelsen har Life IP Natureman også til formål at hjælpe til med at få gjort det økonomisk interessant for landmænd at have naturpleje med dyrehold eller høst af biomasse som en del af deres bedrift, ”og derved udvikle naturplejen til en særlig driftsgren”, som projektet proklamerer.

 Naturchef og biolog i Seges, Heidi Buur Holbeck, siger:

- Biodiversitet er virkeligt rykket højt op på dagsordenen. Derfor skal vi også have hjulpet landmændene til at få mere viden, så de ved om det, som de gør for biodiversiteten, nu også er det rigtige.

Skal drives ekstensivt, ikke intensivt

De tre moduler spænder vidt over både biologi, driftsøkonomi, markedsføring. Der er lagt vægt på, at deltagerne skal opnå en omfattende indsigt til at kunne leve af naturpleje.

- Som naturforvaltere skal man tænke anderledes end i den traditionelle landbrugsdrift. De skal ikke intensivere driften sådan som i det normale landbrug. De skal ekstensivere driften. For ude på naturarealerne drejer det sig om at have få, og ikke mange dyr for, at biodiversiteten fremmes bedst muligt.

- Men det dur ikke at have mange dyr ud på et græsningsareal i en kort periode og så tilskudsfodre dem for så at tage dem hjem. Det er ikke optimalt for biodiversiteten. Det mest optimale er at have få dyr ude på arealerne hele året rundt. Man har så til gengæld ikke omkostninger til opstaldning og vinterfodring. Så landmændene skal være indstillet på at ændre deres driftsform og, ikke mindst, deres mindset. De landmænd, der kan se den model for sig, kan faktisk godt gå ud og tjene nogle penge på det, siger Heidi Buur Holbeck om den strategi, som uddannelsen anlægger for naturplejerne.

Det er ikke for alle landmænd at blive naturplejere, hvis indsatsen skal batte, siger hun. Nogle skal tage téten og gøre det professionelt. For det kræver en professionel tilgang og viden om, hvad der skal til, også i forhold til faglig viden om biodiversitet.

Bedst med professionelle

- Jeg tror, at det er vejen frem at få nogle landmænd, som er professionelle naturplejere. For så er de inde i tankegangen og kender alle de regler, som de skal kende for at undgå fejl og holde økonomi i driften. Og så kan de overskue at få lavet nogle store arealer med mange dyr, som kan give noget fleksibilitet i driften.

Nogle naturplejere har arealer også langt hjemmefra, hvor de så har folk til at holde øje med dyrene.

- Jeg kender professionelle naturplejere, som har dyr i den anden ende af landet, og så har folk til at tilse dem. De går efter nogle bestemte arealtyper. De professionelle vil ikke have arealer på under tyve til fyrre hektar. De vil have store, sammenhængende arealer for at kunne drive det driftsmæssigt optimalt uden at skulle køre rundt og tilse dyr på tyve forskellige steder. Det kunne de hurtigt bruge hele dage på, siger Heidi Buur Holbeck.

Gennem de seneste fem år har Seges med finansiering fra Landdistriktsprogrammet gennemført temadage og informationsmøder for både landmænd og landbrugsrådgiver. Omkring 1700 har deltaget.

- Der har i de fem år været enormt stor tilslutning fra landmænd, som var interesseret i naturpleje. Det var meget i lyset af den store interesse, at vi kunne se behovet for AMU-kurserne, siger Heidi Buur Lundbeck.

 Skal også klædes på til klimadebat

Til årets kurser var der i marts otte tilmeldte. Der er plads til 25, og kurset gennemføres, når bare der er 12 tilmeldte.

- Jeg håber, at vi kan få ramt dem, der gerne vil have mere viden om, hvad de skal gøre for, at den indsats, som de gør, faktisk virker for biodiversiteten. Kurserne består af nogle teoretiske oplæg. Og så skal vi ud på nogle ekskursioner for at få nogle gode eksempler om andres erfaring. Vi har brug for de gode eksempler fra dem, som det er lykkes for. Og så skal der være plads til udveksling af erfaringer, siger Heidi Buur Holbeck.

- Det er vigtigt, at naturplejerne kan forklare forbrugerne, at den indsats, deres dyr gør, er vigtig for biodiversiteten. Ikke mindst i disse tider, hvor der er stor fokus på klimaet, og hvor mange forbrugere ikke spiser oksekød. Det er ekstremt vigtigt, når man går ud og skal sælge sit kød på, at man gør indsats for biodiversiteten, at indsatsen så rent faktisk gavner. Ellers er det falsk varebetegnelse. Den dagsorden skal vi klæde naturplejerne godt på til at møde, siger Heidi Buur Holbeck.