Det er ikke kun EU-institutionerne, der skal gøre landbrugsstøtten nemmere at finde rundt i
Følg EU-reformen her i avisen
EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.
Her i avisen følger vi de næste måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.
Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.
REFORM: I det danske Folketing sidder man klar til at skulle kigge på den EU-landbrugsreform, som skal træde i kraft i 2023.
De danske politikere skal kigge på den danske implementering til foråret, og det bliver i høj grad det arbejde, der bliver afgørende for, om den enkelte landmand føler, at den nye reform giver en mindre bureaukratisk hverdag.
Sådan ser Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen på det.
- Det er ikke kun det, der kommer fra EU. Vi har også bunker i sagsbehandling herhjemme på for eksempel minivådområder. Her tror jeg helt sikkert, at det er ventetiden, der giver landmændene følelsen af svært bureaukrati, siger Erling Bonnesen.
- Derfor bliver det også vigtigt, at vi får implementeret reformen på en måde, der giver mening, siger Erling Bonnesen.
Han erkender dog, at det er en svær balancegang, når man både vil styrke områder som klima og miljø, men også vil nedbringe antallet af paragraffer, skemaer og pamfletter.
- Det her punkt med at fjerne bureaukrati, det er jo et punkt, der altid står der, når der skal laves ny landbrugsreform. Og det er jo fordi, der også hele tiden kommer nye mål og regler, så man er nødt til at have fokus på det, for at det ikke løber løbsk. Det kan jo ikke undgå at blive lidt modstridende, siger Erling Bonnesen.
Han mener, det er vigtigt at pointere, at man heller ikke bare kan stoppe med at indføre krav og regler.
- Vi er nødt til at følge med udviklingen. Derfor må man også lave nye regler inden for eksempel vandmiljø og klima. Vi må bare se på, hvordan det kan administreres på den bedste måde, siger Erling Bonnesen.
Krav til alle er simplere
Hos Enhedslisten erkender man, at arbejdet med EU-støtte ofte kan være meget bureaukratisk for landmændene. Også selvom partiets landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen er fortaler for, at der bliver strengere krav til at være klima- og miljøvenlige for at få landbrugsstøtte.
- Men jeg har jo også selv erfaring med at drive landbrug, og jeg må erkende, at det kan altså godt være en kompliceret affære nogle gange, siger Søren Egge Rasmussen (EL).
Han håber, at man kan prioritere klimaet på en måde, der er simpel og gennemskuelig.
- Hvis der kommer skrappere krav til hektarstøtten, vil det være den bureaukratisk nemmeste måde at gøre det på. Så er der ét sæt krav til alle, og vi formindsker det store kontorarbejde med at forvalte forskellige støtteordninger, som skal godkendes, kontrolleres og reguleres, lyder det fra Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.