Dyrenes Beskyttelse er positive for udvikling i EU

Der er tegn på, at dyrevelfærd får større fokus i EUs landbrugspolitik, mener fødevarepolitisk chef.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

DYREVELFÆRD Det er uvist, hvilke krav eller love, der eventuelt kan ende med at gælde for danske landmænd i fremtiden, og hvor stor betydning den kommende reform af EU's landbrugspolitik kommer til at påvirke området. Reformen er under udarbejdelse i disse måneder, og først til foråret kommer den danske implementering til at blive forhandlet på plads.

Denne danske forhandling kommer formentlig til at blive mere afgørende end tidligere, fordi der sandsynligvis bliver givet større spillerum til, hvordan hvert enkelt land vil fordele sine penge.

Hvis reformen kommer til at ligne de udspil, der har været på bordet ind til videre, skal hvert enkelt land til gengæld udforme en strategi, der skal besluttes af landets egne parlamentspolitikere, og som lever op til en række krav.

Landbrugspolitikken kommer derfor efter alt at dømme til at være mere forskellige fra medlemsland til medlemsland. Således også, når det kommer til dyrevelfærd.

Hos Dyrenes Beskyttelse håber man dog, at der alligevel kan komme generelle krav, der sikrer, at de forskellige nationer ikke holder sig tilbage.

- Det ville være en stor fordel, hvis der bliver stillet krav i landbrugsreformen, der gælder alle lande, så de enkelte lande ikke blive bange for at være for strenge i forhold til resten af EU, siger Lena Rohn, der er fødevare- og landbrugspolitiks chef i Dyrenes Beskyttelse.

Teknologisk udvikling

Hun nævner for eksempel, at der kunne komme krav til, hvor stor en del af landbrugsstøtten der skulle bruges på dyrevelfærd.

Øremærkning af dele af landbrugsstøtten ser blandt andet ud til at gå igennem, når det kommer til indsatser for at få flere unge landmænd, hvor der ser ud til at være enighed om, at alle lande skal bruge en vis procentdel af landbrugsstøtten på et generationsskifte blandt unge landbrugere.

Og denne model kunne altså bruges andre steder.

- Penge øremærket til en dyrevenlig omstilling, ville være en oplagt måde at sikre, at alle lande kommer med, siger Lena Rohn fra Dyrenes Beskyttelse.

Pengene kunne hun blandt andet se blive brugt til teknologisk udvikling på området.

- Det kunne være forskellige teknologier, der måler bedre, hvordan dyrene har det i staldene. Altså noget der giver os mere viden om dyrenes sundhed, siger Lena Rohn.

Udover øremærkede midler håber man hos dyrevelfærdsorganisationen dog også, at man kan komme til at stille krav til hele landbrugsstøtten. Så kravene bliver højere for overhovedet at få landbrugsstøtte.

Men i udkanten af Nationalpark Thy er det ikke den vej, Martin Bojesen drømmer om at livet som landmand i Danmark bevæger sig. For selvom han selv er blevet glad for synet af sine kører på græs, så mener han ikke, at flere krav til alle landmænd, er den rigtige vej at gå.

- Det er klart, at hvis man stiller kravene højere for at få landbrugsstøtte, så vil folk nok følge med, hvis ikke de vælger at stoppe. Men for mig giver det mening at producere på en måde, fordi der er efterspørgsel efter det, ikke fordi EU skulle have nogle krav, lyder det fra landmand Martin Bojesen.

Læs også

Nu skal grønne ordninger aftales herhjemme
Dalum Landbrugsskole søger blåstempling fra UNESCO
Ingen fremtid uden bæredygtighed
Gods prøver sig frem med proteinholdige planter – det kan give mere EU-støtte
Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav