Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.
Dyrevelfærd er det vigtigste fokusområde på Vallø Øko.
- Dyrevelfærd betyder alt. For en høne, der har det godt, lægger mange æg og har et lavt foderforbrug. Og det er to vigtige parametre for en god indtjening i virksomheden, påpeger direktør Anders Christiansen, som tilføjer, at fuldfjerede høns, som ikke har pillet hinanden, også gør produktionen markant bedre.
- Det er også et vigtigt parameter, tilføjer han, at vi har haft hønerne fra de var daggamle kyllinger, så vi selv har været med til at påvirke dem til den gode dyrevelfærd.
Klokken ni om morgenen åbner medarbejderne lugerne i stalden, så hønsene kan gå udenfor. Og når solen går ned, kommer hønsene ind af sig selv, så medarbejderne kan lukke lugerne til natten.
- Vores høns styrer selv, om de vil være ude eller inde. Når det er blæsevejr og koldt udenfor, er der flere høner inde i stalden end på en solskinsdag, hvor stalden næsten er helt tom, fortæller Anders Christiansen, der betegner dyrenes mulighed for selv at bestemme, om de vil være ude eller inde, som en dejlig produktionsform.
Vejret er en udfordring
Den økologiske produktionsmetode, hvor hønsene selv vælger, hvor de vil opholde sig i løbet af dagen, giver dog også nogle udfordringer, som andre produktionsformer ikke nødvendigvis har.
- Vores høns er mere udsatte for E-coli bakterier. Når vi har et vådt efterår og en våd vinter, som vi har haft i år med vandpytter på dyrenes udeareal, opstår problemet med E-coli, som hønsene i værste fald kan dø af, siger Anders Christiansen.
Staldtemperaturen sommer og vinter har også betydning.
- I øjeblikket ligger temperaturen i staldene på 10 grader om dagen og 18 grader om aftenen. De temperaturudsving har en skrabehøne, der lever hele sit liv indendørs, ikke, og det resulterer i et højere foderforbrug i den økologiske produktionsform om vinteren, fortæller Anders Christiansen.
Vand- og foderforbruget skal være stabilt
Overvågning af dyrenes velfærd i en hønsestald er ikke det samme som i en svine- eller kostald, hvor der holdes øje med det enkelte dyr.
- I en hønsestald er det flokken, vi ser på, og her fokuserer vi meget på foder- og vandforbruget. Det skal ligge meget stabilt hele tiden. Hvis der er det mindste udsving, og her taler vi om max fem procent, så reagerer vi. Vi kan time for time se, hvor meget foder, der bliver spist, og hvis der er noget, der afviger fra normalen, får vi en alarm, fortæller Anders Christiansen.
Den daglige gang i stalden er naturligvis også med til at sikre dyrevelfærden.
- Når vi går rundt i hønseflokken, kan vi høre, om der er en god lyd i staldene. Vi går ikke ind og kontrollere på individplan, men er der en høne, som hænger med næbbet og ser meget syg ud, går vi naturligvis ind og afliver den. Men som udgangspunkt er det vand og foder og æggeydelsen, der fortæller os, om alt er, som det skal være i staldene, siger Anders Christiansen.
Dyrevelfærd ude og inde
Selv om en økologisk hønsestald og en skrabeægsstald kan være fuldstændig ens opbygget, er der en væsentlig forskel på, hvor mange dyr der må være i staldene. I en økologisk hønsestald må der være seks høner pr. kvadratmeter. I en skrabeægsstald må der være ni høner pr. kvadratmeter.
- De økologiske høner har med andre ord noget mere albuerum i staldene, konstaterer Anders Christiansen.
En høne har også brug for at støvbade, og det kan de ikke gøre, når der er vådt udenfor. Derfor er staldene på Vallø indrettet med en veranda, hvor hønerne kan udleve deres naturlige adfærd og støvbade i et areal med masser af tør og porøs strøelse.
- Det er helt tydeligt, at støvbadning er alfa og omega for en høne, siger Anders Christiansen.
På udearealet er der beplantning, som på Vallø er en blanding af frugttræer, buske og grantræer. De sidste for at der også kan være grønne skygge- og skjulesteder om vinteren. Hvis beplantningen på en ejendom ikke er så stor endnu, opsættes der kunstige skjulesteder, hvor hønsene kan søge hen.
- En lavtflyvende flyver er nok til, at alle hønsene løber ind i stalden eller søger i skjul, fortæller Anders Christiansen.
Kunsten at »snakke« med høns
En særlig udgave af dyrevelfærden på Vallø er kunsten at »snakke« med hønsene og lytte til dem.
- Vi kan tydeligt høre, hvis der er en forkert lyd i stalden. Det er især i opdrættet, vi kan høre, om der er noget galt. Hvis der er fjerpilning, kan vi høre, at kyllingerne går og niver hinanden. Og så er det vigtigt at gribe ind. Ellers risikerer vi at få nogle høner, der er glade for at pille hinanden, siger Anders Christiansen, som tilføjer, at det er forbudt at næbtrimme høns i Danmark. Så hvis dyrevelfærden ikke er i orden, har hønsene næbbet til at lave fjerpilning.
- Når jeg er i stalden, går jeg også og fløjter og larmer lidt, så dyrene lærer, at det er helt normalt, at der kommer mennesker gennem stalden. Jeg banker også på døren, når jeg går fra rum til rum i stalden. Det er også med til at vænne kyllingerne og hønsene til lyde, siger Anders Christiansen.
Når hønerne på Vallø er færdige som æglæggere, bliver de slagtet. Der er ikke meget kød på en æglæggerhøne. De 300-400 gram kød, der sidder på brystet, anvendes til fars eller pølser.
- Men, siger Anders Christiansen, det er ikke noget, vi har med at gøre.