EU-støtte har givet et boost til præcisionslandbrug

Økonomisk støtte til præcisionslandbrug fra EU’s landbrugsordning har givet et stort boost til udbredelsen af den nye teknologi i dansk landbrug.

Sidste år havde næsten hver fjerde landbrugsbedrift taget gps-styring og anden præcisionsteknologi i anvendelse for 57 procent af hele det danske landbrugsareals vedkommende. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

- EU-støtten har været en succes i den forstand, at mange landmænd har søgt om penge til at købe udstyr. Mange har fået noget rigtigt fint udstyr, som kan bruges rigtigt godt i forhold til at spare på gødning og kemi og dermed penge, ligesom man også sparer miljøet for belastning, siger planteavlskonsulent i LandboNord, Christian Søndergaard Christensen.

Ekstraudstyr giver støtte

Landmændene komme i betragtning til at få tilskud til at købe for eksempel en ny sprøjte, såfremt der er gps eller anden, ekstra præcisionsudstyr på.

Men hele erhvervets viden og kunnen til at udnytte det moderne gear fuldt ud halter alvorligt bagefter, pointerer rådgiveren.

- Landmændene elsker at købe nye gadgets ligesom alle andre. Men det er ikke sikkert, at de får dem brugt.

- Der er mange, som har fået det her udstyr, og som måske også har købt mere, end de har brug for. Men de har ikke den viden, de skal have, for at bruge teknologien. Og nogle gange har jeg som rådgiver faktisk heller ikke den viden, der skal til for at rådgive om brugen. Så vi har mere udstyr, end vi kan finde ud af at bruge lige nu, konstaterer Christian Søndergaard Christensen.

Opretter ekspertgruppe af landmænd

Først så sent som i 2017 har landmændene kunnet hente brugbare satellitfotos af deres marker ned til traktoren. Og udviklingen inden for præcisionslandbrug er gået så hurtig, at hverken landmænd eller rådgivere har haft tid til at følge op på alle de muligheder, som teknologien allerede tilbyder.

LandboNord er med i et nystartet projekt med Seges om at få etableret en såkaldt ekspertgruppe af landmænd til at få oparbejdet kompetence til at udnytte præcisionsteknologien fuldt ud.

Christian Søndergaard Christensen har kig på fem, nordjyske landmænd som kandidater med erfaring. Men det giver ikke sig selv. For det vil koste landmændene hver 17.000 kroner at deltage. Og det begrænser interessen, beklager rådgiveren. Så næste gang, Landbrugsstyrelsen opretter støttepuljer til præcisionslandbrug, så bør der også sættes penge af til at uddanne landmændene i at bruge udstyret, siger rådgiveren.

- Når sandheden skal siges, så er der nok ikke nogen i Danmark, der har viden nok til at kunne lave et kursus i præcisionslandbrug. Vi skal have ekspertgruppen til finde på nye ting og udvikle nye metoder til at bruge det her udstyr, siger han.

Størst succes ved sektionslukning

Landbrugsstyrelsen har i flere år kørt med EU-støttede bevillingspuljer til miljøvenlig præcisionsteknologi. I 2018 var puljen på 112 millioner kroner.

- Uden EU-støtten til præcisionslandbrug havde vi slet, slet ikke haft de udviklingsmuligheder, som vi har i dag, siger LandboNord-rådgiveren.

Uanset manglen på viden og erfaring med den nyeste teknologi har støtteordningen også været en succes ude på markerne, mener Christian Søndergaard Christensen.

- Det ser ud som om, at den største succes i marken har været brugen af de mere enkle systemer som for eksempel gps-styret sektionslukning af gødningsspredere og sprøjter. Det har været den største effekt. Det har været det nemmeste at gå til uden at skulle vide ret meget mere, end det man ved i forvejen. Og alle, som har det, bruger det, siger han.

Sparer penge og miljøet

Således kan RTK-GPS (Real Time Kinematic - Global Positioning System) via satellitforbindelse til traktoren med centimeters nøjagtighed holde øje med, hvor der i forvejen er kørt og sprøjtet med plantemidler eller spredt gødning.

Signalet forhindrer dermed oversprøjtning eller overgødskning ved automatisk at stoppe udledning fra de yderste dyser på redskabet, dér hvor der allerede er doseret. Det er smart, fordi traktorføreren jo ikke kan se, hvor han er kommet til før, ligesom når han pløjer eller harver.

Sådan en GPS-styring sparer penge og miljø, også ved at formindske kørslen med traktoren ved såning eller med mejetærskeren, når høsten skal bjærges.

Ifølge tests kan der for en gennemsnitlig mark spares mellem fem og ti procent af den dyre og ildesete sprøjtegift, oplyser LandboNord-rådgiveren.

Det er så en anden snak, når det kommer til nye muligheder for blandt andet såkaldt gradueret tildeling, hvor der sprøjtes eller gødes på baggrund af indlæste kort via fotos fra satellitter, fly eller droner, og som først er blevet praktisk muligt inden for de seneste par år. Det bruger kun fire procent af landmændene ifølge Danmarks Statistik.

- Det kræver ekstra vilje at bruge dét grej. Og det kniber nok nogle gange, tror jeg, fordi landmændene ikke har viden nok til at kunne se fordelene, siger Christian Søndergaard Christensen.

Der findes over 32.800 større eller mindre landbrug med dyrket areal i Danmark.

Landbrugsstyrelsen har ikke umiddelbart tal på, hvor mange danske landmænd, der har fået EU-tilskud til at købe markredskaber til præcisionslandbrug.