Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.
- Der er vel kommet godt et par millioner kroner ind, siger Christian Bejer Petersen om de syv tilskud, som hans familie har fået fra Landdistriktsfonden og EU til investeringer i det økologiske kvægbrug, Debelgaard, uden for Lindknud lidt nord for Brørup.
Det er så ikke penge – forklarer han - der har været afgørende for det generationsskifte, som er planlagt til sommer, efter at Christian Bejer Petersen i 2013 vendte hjem til barndomshjemmet sammen med sin chilensk født kone, Joselyn, og deres tre, mindreårige børn.
Ganske vist indebar en halvpart i Debelgaard, at de sammen med hans forældre, Arne og Birgit, måtte opføre en helt ny stald med plads til først 320 økologiske malkekøer og med en senere tilbygning til 400 årskøer. Forældrene havde lagt gården om til økologi i 1997.
- De gamle staldbygninger havde for lidt plads til, at der måtte være økologiske dyr. En dispensation herfor udløb samme år. Så der skulle ske noget. Og så kom vi jo hjem med en familie ekstra. Der skulle også lidt mere til for at få brød på bordet og fremtidssikre bedriften, fortæller Christian Bejer Petersen om hjemkomsten.
Men den nye stald var blevet rejst fra bar mark i samme tempo uanset, om Landbrugsstyrelsen havde givet familien de efterhånden syv tilskud eller ej.
Søgte tilskud undervejs
- Vi søgte det meste af tilskuddene undervejs under byggeriet og efterhånden som puljerne kom. Så det har betydet lidt ekstra likviditet. Og de penge har vi brugt stort set til at afdrage lån for. Så det har gjort, at vi er kommet foran i vores afdrag. Vi har fået en bedre soliditet. Og banken og dem, som finansierer os, ser mere positivt på os, fordi vi kan holde vores likviditet så godt og vel kørende. Det hjælper også på, at renter og bidragssatser bevæger sig i den rigtige retning, siger Christian Bejer Petersen.
Landdistriktsfonden er finansieret af den danske statskasse sammen med tilskud fra EU under ordningen om den fælles landbrugspolitik (CAP).
Helt fra start var udbygningen planlagt uden at være afhængig af tilskudsmidler fra Landdistriktsprogrammet. Det var med velberåd hu.
- Nogle yngre landmænd budgetterer med tilskuddene og går så bare i gang. Men den måde tør jeg ikke at have med budgetter at gøre.
- Da jeg kom hjem i 2013 og købte halvdelen af bedriften, havde vi lavet et budget for hele projektet. Men vi havde ikke budgetteret med nogen som helst tilskudspulje, fordi det er jo ikke penge, som man har nogen sikkerhed for at kunne få bevilget. Og man ved heller ikke, om man i givet fald kan få byggeprojektet godkendt, når det er færdigt, og så få pengene udbetalt. Det er ikke noget, som man kan risikere at budgettere med. Det kan tage halvandet til to år, inden man får dem udbetalt, så langsomt som systemet kører lige nu, forklarer Christian Bejer Petersen.
Ikke afgørende for økonomien
Om de to millioner kroner siger han, at det først og fremmest sikrer en mere solid økonomi for gården, som har været i familiens eje i seks generationer.
- Det er ikke det, der redder vores økonomi. Men det giver os friheden til at kunne lave en anden lille investering i et eller andet hjælpemiddel, som vi godt kunne tænke os, men ellers ikke ville have lavet. Det hiver også soliditetsgraden den rigtige vej og hjælper renterne til at gå i den rigtige retning.
Den ekstra likviditet gør det også nemmere for Christian Bejer Petersen at købe sine forældre ud af det fælles I/S.
- Generationsskiftet bliver billigere for mig, fordi der ikke er helt så meget gæld i ejendommen, som der ellers ville have været, ligesom jeg kan få en større andel af gælden over i realkredit i stedet for som bankgæld.