Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Det har været en forudsætning for den store udbredelse af faunastriber, at de vestjyske idémænd sikrede sig, at landmændene ikke ville gå glip af den fulde hektarstøtte.

Såning af den slags blomster og planter til gavn for naturen er ellers ikke noget, som EU har haft i tankerne at give økonomisk støtte til fra landbrugsordningen, Common Agricultural Policy (CAP).

CAP’en opererer nemlig med et såkaldt aktivitetskrav. Det indebærer, at der i princippet kun gives landbrugsstøtte til arealer, der opfylder den fælles landbrugspolitiks overordnede målsætning om at sikre fællesskabets fødevareforsyning.

- Faunastriberne er noget, som vi selv fandt på som virkemiddel, fortæller bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening, Jens Simonsen.

Tæller som MFO-virkemiddel

Med hjælp fra landbrugsrådgivningen fik landboforeningen vished for, at faunastriber godt kunne lempes ind under kravet til såkaldte miljøfokusområder (MFO). Miljøfokusområder er en særlig dansk udmøntning af de generelle regler i EU for hvilke krav som landmanden skal opfylde for at få udbetalt såkaldt grøn støtte.

Det grønne tilskud udgør 45 procent af den samlede udbetaling direkte fra EU’s kasse – det som før blev kaldt hektarstøtte.

I danske kroner udgør den grønne støtte 614 kroner ud af det samlede tilskud på omkring 1934 kroner pr. hektar. Forudsætningen for at få det grønne tilskud og dermed det fulde beløb, er, at landmanden tilgodeser forskellige miljøkrav.

På alle såkaldte omdriftsarealer (dyrkede marker) må der etableres op til ti procent af markens areal med op til ti meter brede natur- og vildtvenlige tiltag, uden at det går ud over EU-støtten.

Faunastriber kan erstatte efterafgrøder

Som noget nyt kan faunastriber tælle med som bestøverbrak. Under dette begreb kan man etablere hele marker med faunastriber og stadig modtage fuld støtte på arealet.

Bestøverbrak skal etableres inden udgangen af april måned, og der følger ikke noget aktivitetskrav med i de følgende to vækstsæsoner. Man kan derfor undgå at slå bestøverbrakken i to år.

1 hektar bestøverbrak kan erstatte fem hektar MFO-efterafgrøder, som er meget upopulære krav hos mange landmænd. Og det kan i nogle tilfælde give en økonomisk gevinst for landmænd med gode hvedemarker.

- Hvis sådan en landmand for eksempel lejer et lavbundsareal eller nogle marker, hvor der går et vandløb, af en anden landmand, så kan de opfylde MFO-kravene til deres egen bedrift dér. Udlejeren får faunastriber og bestøverbrak på arealer, som er dårligt at dyrke. Lejeren kan dyrke vinterhvede, som giver et højere udbytte, end de vårafgrøder, som han ellers ville være nødt til at så.