LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Den såkaldte LAG-ordning har i de seneste år været meget medvirkende til at bremse op for tab af arbejdspladser og affolkning i mange landkommuner og yderkommuner.

Og det har særligt et skifte til større fokus for den EU-medfinansierede ordning på erhvervsudvikling og jobskabelse hjulpet ekstra til for.

Det vurderer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Jeg kan kun være rigtig glad for de resultater, der har været på jobskabelsessiden og for, hvor billigt det har været at få skabt arbejdspladser i landdistrikterne, siger han.

- I den indeværende programperiode for 2014-2020 har der været mindre fokus på at give tilskud til såkaldte rammevilkårprojekter til at øge livskvaliteten i landdistrikterne på andre måder end jobskabelse.

I en skrivelse til Folketinget i 2017 skønnede daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) effekten af jobskabelse i programperioden 2007-2013 til at være 366 arbejdspladser, eller til 561 arbejdspladser, hvis afledte job af tilskuddene taltes med. Et lidt usikkert tal, påpegede han også.

Lokalkendskab øger effektiviteten

En evaluering af LAG-ordningen i 2019 fra Syddansk Universitet (SDU) og Oxford Research anslog, at der i den nuværende programperiode gennemsnitligt blev oprettet 2,7 arbejdspladser for hver 1 millioner kroner, der blev bevilget, svarende til 370.000 kroner. Når der blev givet målrettet tilskud lige netop til jobskabelse, var prisen kun 300.000 kroner pr. job. Og det er en markant mindre omkostning end i den foregående programperiode.

- Det er faktisk utroligt flot. Der er andre ordninger med tilskud, hvor det har kostet nærmere en million kroner pr. arbejdsplads at etablere nye job. Der er LAG’erne nået rigtigt langt, siger Steffen Damsgaard, som også er medlem af byrådet i Lemvig Kommune for Venstre.

Den samlede effekt af jobskabelsen ventes at blive noget højere i den indeværende programperiode end i den foregående som følge af det øgede fokus på det lokale erhvervsliv.

Steffen Damsgaard tilskriver LAG’ernes billige omkostning til jobskabelse det store lokalkendskab, som hver af de 26 LAG-bestyrelser har.

- Det kan tilskrives forskellige ting, men blandt andet, at man via den lokale forankring af LAG-bestyrelsen og hele den lokale organisering med lokale koordinatorer er lykkes med at få bevilget tilskud til nogle projekter, som lige har manglet det sidste, men alligevel har været en høj grad af kvalitet og levedygtighed.

Har skabt øget livskvalitet

Også tilskuddene til de såkaldte rammevilkårsprojekter har battet ude i landdistrikterne, siger han.

- Vi kan se, at LAG har haft effekt igennem tiden ved, at den har skabt nogle attraktive levevilkår og områder for hverdagen og livet i mange landsbyer og i mange landdistrikter. Der var endnu tydeligere i det første LAG-program, at det handlede meget om at skabe attraktive levevilkår i landdistrikterne, hvor erhvervslivet fyldte mindre.

Pengene fra EU og den danske stat til LAG’erne er givet godt ud på baggrund af de resultater, der er opnået, vurderer Steffen Damsgaard.

- Det man skal måle det op imod, er EU’s strukturfonde (sociale og regionalfondsmidlerne), som tildeles via store nationale ordninger, som har tildelt midler til store, tværgående projekter.

Skifte til jobfokus var hensigtsmæssigt

Siden starten af 2019 er det en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen under Erhvervsministeriet, der som noget nyt står for administrationen af de årligt 3 milliarder kroner, som Danmark får fra EU’s regionaludviklings fond og socialfond til fremme af erhvervsudvikling. Før stod Danmarks vækstråd og de regionale Vækstfora for opgaven.

Her er tale om tilskud til mere stort anlagte projekter i forhold til de mere konkrete LAG-formål. Målrettet innovation, iværksætteri, grøn omstilling, uddannelse og beskæftigelsesfremme, opremser Erhvervsfremmebestyrelsen selv indsatsområder.

- Nu må vi se, hvordan hele organiseringen med Erhvervsfremmebestyrelsen og Erhvervshusene kommer til at virke. Men det ses allerede nu, at den nærhed, der er i LAG’erne, som jo er forankret i lokalsamfundet, har nogle kvaliteter og styrker, som gør, at man kan nå de resultater, man har som mål. Man har et lokalkendskab, som er rigtigt vigtig og helt klart har en styrke i forhold til, at man kan identificere og vurdere de projekter, som er gode, siger Steffen Damsgaard.    

Han siger, at den større fokus på erhvervsfremme og jobskabelse, som startede i den foregående programperiode, har været hensigtsmæssig, også fordi det samlede op på eftervirkningerne af finanskrisen, der kostede mange arbejdspladser i landdistrikterne.

Skal fortsat fremme levevilkår

- De to fokusområder har suppleret hinanden godt i forlængelse af hinanden. Der har været et stort behov for, at man kunne opgradere lokalsamfundene med nogle faciliteter eller aktiviteter i kraft af rammevilkårprojekterne, der kunne styrke attraktionen ved at bosætte sig der.

- I lyset af det har det været godt, at det gamle program var indrettet til at have et bredere fokus. Men på bagkant af finanskrisen var LAG-midlerne i større grad med til at skabe de arbejdspladser i landdistrikterne, som er så afgørende. Så set i den kontekst har det været godt, at ordningen har fået større fokus på arbejdspladser, siger Steffen Damsgaard.

Der skal dog stadig sættes penge af fra LAG-puljen til også at fremme rammevilkårsprojekter som hidtil, understreger han.

-. Der skal være en balance. Og det er godt, at arbejdspladser er kommet til at fylde mere. Men der er jo også projekter, som både understøtter de attraktive levevilkår og samtidig giver arbejdspladser inden for eksempel oplevelsesøkonomien. Det kan være noget som samtidig fremmer bosætning og for eksempel giver halvanden arbejdsplads til turister, som tiltrækkes, siger han.

Den borgerlige regering nedskar i 2018 og 2019 de årlige LAG-midler med 90,3 millioner kroner til 63 millioner kroner. En nedskæring, som den socialdemokratiske regering har rettet op på med et løfte om en årligbevilling også i 2021 ligesom i år.

Bevillingsnedskæring kostede nye job

Nedskæringerne var mærkbare ude i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.

- Lige pludselig havde man bare ikke de samme midler at gøre med. Når der er færre penge at bevilge, så er der en tendens til, at man ganske vist støtter færre projekter, men også at hvert projekt får lidt færre penge. Og når der er færre penge til en ordning, så er det jo ikke sikkert, at administrationsomkostningerne også bliver beskåret tilsvarende. Så det har været frustrerende for LAG-bestyrelsesmedlemmerne og presset den lokale koordinatorfunktion voldsomt, siger han.

Hvis bare 20 millioner kroner af de mistede 30 millioner kroner i 2018 og 2019 var gået til jobskabelse, så har nedskæringen kostet mellem 54 og 65 nye job om året, når man købmandsregner med SDU/Oxford Research’s tal for jobeffekten på 2,7 job pr. millioner kroner. Men bare et fåtal af arbejdspladser gør stadigvæk en stor forskel i mange, små lokalsamfund, siger Steffen Damsgaard.

- Det er da ærgerligt. For der er da nogle lokalområder, der er meget trængte og har hårdt brug for, at der bliver skabt nogle nye arbejdspladser, og hvor der så måske også er et potentiale, som man ikke får udnyttet. LAG’en går jo ind og understøtter en del steder, hvor ingen andre erhvervsordninger støtter. Og et LAG-tilsagn kan ofte være en løftestang for, at banker og andre går ind med en medfinansiering af en ny virksomhed, siger han.

Øget accept af LAG bland landbrugere

Den borgerlige regering begrundede i 2016 nedskæringerne af bevillingen til LAG’erne med, at landbruget behøvede flere penge fra Landdistriktsprogrammet i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte landbrugspakke.

- Det er vigtigt, at vi har en stærk fødevaresektor. Men at pengene skulle komme fra LAG’en gav en dårlig oplevelse, nu da man jo skabte flere arbejdspladser, fortæller Steffen Damsgaard om stemningen dengang.

Der har før i landbrugskredse været en vis animositet over for, at lokalsamfundene udenfor landbruget kan få tilskud fra EU’s landbrugsstøtte. Nogle landmænd har betragtet landdistriktsmidlerne lidt som landmændenes egne penge.

- Det har da givet diskussioner i snævre kredse. Men også i landbrugskredse kan man se, at LAG’en har sin berettigelse, fordi den er med til at skabe arbejdspladser. Og i dag i et større omfang end nogen sinde. Så de bemærkninger, der var i starten fra landbruget om, at LAG-midlerne bare var til fine borde og bænkesæt og shelters, er gjort til skamme. For den sags skyld kan det jo også være folk med udspring i landbruget, som kommer i gang med et turismeprojekt eller andet. Landmænd er jo ikke afskåret fra at tænke sig ind i ordningen, siger Steffen Damsgaard.