Nye regler om økoordninger for landbrugsstøtten belønner indsatser for fælles samfundsgoder for alle EU’s borgere, siger politisk chef i ØL, Sybille Kyed.
ØKOORDNINGER Økologisk Landsforening betragter de kommende økoordninger som et fremskridt for en grøn omstilling i landbruget, om end foreningen er skuffet over nogle af de foreløbige beslutninger blandt EU-regeringerne og Europa-Parlamentet.
Landbrugsstøtten har helt fra gamle dage i hovedsagen været en indkomststøtte til landmændene med sikring af EU’s fødevareforsyning som målsætning. Men nu øjner blandt andre Økologisk Landsforening, at landbrugsstøtten i højere grad kan opfylde nye målsætninger om i højere grad at belønne grønne formål.
- Økoordningerne er helt i overensstemmelse med vores overordnede ønsker. For vi vil gerne have afviklet den direkte støtte helt og have den erstattet med betaling for fælles goder i form af blandt andet bedre natur og klima, siger Sybille Kyed, som er politisk chef for Økologisk Landsforening.
Økologisk Landsforening anerkender, at de europæiske landbrugere ikke vil kunne kapere økonomisk at miste hele den direkte støttebetaling lige på en studs. ØL havde dog gerne set, at EU i første omgang havde øremærket så stor en andel af den direkte støtte i CAP’ens Søjle I som 50 procent til økoordningerne, som landmændene bliver nødt til at søge særskilt om.
Gør ikke parlamentet mere grønt
- 20 procent er alt for uambitiøst, så 30 procent er bedre. De 50 procent var meget optimistisk at håbe på, og vi mener selvfølgelig også, at der skal være en gradvis omstilling, fordi landbruget jo har indrettet sig med udgangspunkt i den direkte støtte, sådan som landbrugsstøtteordningerne har set ud indtil i dag, siger Sybille Kyed.
Selv om Europa-Parlamentet vil øremærke hele 30 procent, og ikke 20 procent som regeringerne, til økoordninger, så betragter Økologisk Landsforening ikke parlamentet som mere grønt end Ministerrådet.
- Det er et meget blandet billede, når man ser på, hvad der er stemt igennem af ændringsforslag i Europa-Parlamentet. Parlamentet har været mere ambitiøse end regeringerne, når det handler om øremærkningen af midlerne i søjle I til økoordninger. Men jeg er faktisk mere overrasket over, at parlamentet kommer med så mange sorte ændringsforslag, end at jeg er overrasket over, at de kom med kravet om de 30 procent, siger Sybille Kyed.
Økoordninger forbedrer CAP’en
Parlamentet ønsker - beklagelig vis, siger hun - at stille minimumskrav til, hvor stor en basisindkomststøtte, de skal give landmændene. Parlamentet foreslår også at fjerne medlemslandenes mulighed for at stille yderligere krav for at få fuld basisindkomstsstøtte, end dem som er generelt gældende for alle EU-lande. Det skaber et meget rigidt system, hvor det er svært for et medlemsland at trække en udvikling, og strider principielt mod den nye linie, som den næste CAP står for med mere plads til nationale løsninger, anfører Sybille Kyed blandt andet.
Samtidigt gør Økologisk Landsforening opmærksom på, at med introduktionen af de nye økoordninger, så mener foreningen ikke længere, at der i samme grad skal overføres midler fra søjle I med pengeposen til basisindkomststøtten og over til tilskudspuljer i Søjle II. Det vil venstrefløjen Folketinget ellers gerne fremme, når landbrugsreformen skal implementeres i Danmark, fordi der her har været mange miljøfremmeordninger i det danske, såkaldte Landdistriktsprogram. Men Økologisk Landsforening frygter, at det skal udhule hele idéen med økoordninger og ØL’s ønske om en afvikling af den direkte betaling.
Svært at vurdere grøn effekt
I det hele taget er det en forbedring i den kommende landbrugsreform, at de nye regler om økoordninger nu tages i brug, siger Sybille Kyed.
- Forbedringen er, at man tager fat på at bruge midler fra den direkte støtte i søjle I på at belønne grønne tiltag, som går ud over, hvad gælder som generelle krav til at få landbrugsstøtte. Det er den største gevinst ved reformen, siger Sybille Kyed.
Det er svært at sige, om den samlede landbrugsreform kommer til at indebære en mere bæredygtig omlægning til at blive mere grøn og klimavenlig, sådan som både det nuværende tyske formandskab i EU, og den danske regering har lovet, siger hun også.
- Det savner jeg overblikket over. Det er svært at gøre det samlede regnestykke op. Jeg synes, at Miljø- og Fødevareministeriet burde opgøre, hvor mange penge af EU-støtten, der kan bruges på grønne tiltag, når reformen træder i kraft sammenholdt med i dag, siger Økologisk Landsforenings politiske chef.