Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.
NATUR - Jeg var ikke klar over, at det kom til at se så godt ud, som det gør.
Da gårdejer Henrik Hoeck, Anhof Gods ved Frørup på Østfyn, i begyndelsen af 2018 besluttede at etablere et minivådområde på sin jord ned til Kongshøj Å, var det først og fremmest for at gøre en indsats for miljøet og reducere udledningen af kvælstof og fosfor fra ejendommens dyrkningsjord.
Anlæggets natureffekt kom som en velkommen sidegevinst.
- Natureffekten var ikke noget, jeg lagde vægt på, da jeg tog beslutningen om at etablere minivådområdet. For mig var det først og fremmest et teknisk anlæg. Men her bagefter kan jeg se, at det også har en betydelig natur- og jagtmæssig effekt. Fuglene slår sig helt automatisk ned på vandspejlet. Området tiltrækker også insekter og padder, så anlægget har helt klart tilført landskabet en karakteristik, som det ikke havde i forvejen, siger Henrik Hoeck.
Naturligt renseanlæg
Minivådområdet på Anhof er et traditionelt, åbent minivådområde på 0,8 hektar, der fremstår som en sø i landskabet. Det er etableret sådan, at det renser drænvand fra dyrkningsjorden for kvælstof og fosfor. Drænvandet ledes igennem en række bassiner, der fungerer som en slags naturligt renseanlæg, før vandet ledes videre ud i den nærliggende Kongshøj Å.
- Tidligere løb drænrøret direkte ud i åen. Nu løber røret først ind i minivådområdet og igennem bassinerne, hvor drænvandet renses for fosfor og kvælstof, før det løber ud i Kongshøj Å, fortæller Henrik Hoeck.
Seks afdelinger
Henrik Hoecks minivådområde består af seks afdelinger. Først løber drænvandet fra dyrkningsjorden ind i et såkaldt sedimentationsbassin, som er et ret dybt bassin med en bund af ler, hvor fosfor og større partikler bundfældes.
Fra sedimentationsbassinet strømmer drænvandet ind i et nyt bassin, som er cirka 1,20 centimeter dybt. Her omsættes en del af kvælstoffet ved hjælp af bakterier, så det bliver til frit kvælstof, der fordamper til atmosfæren.
Derfra løber vandt videre over en plantebræmme til et 30-40 centimeter dybt bassin, hvor der sker en yderligere omsætning af kvælstof, hvorefter det løber videre til et dybere bassin igen, hvor der sker det samme som i det første dybe bassin, og herefter igen til et lavt og et dybt bassin, før det løber over en stentrappe, som ilter vandet, og ud i åen.
- Der er ikke målt på anlæggets faktiske reduceringer af kvælstof og fosfor, men det vil der blive gjort på et tidspunkt. Foreløbig regner jeg med, at effektiviteten i anlægget følger normtallene, siger Henrik Hoeck.
En god proces
Første trin i etableringen af minivådområdet på Anhof Gods var en henvendelse fra oplandskonsulent Birthe Thordahl Christensen fra det daværende fynske rådgivningshus Centrovice, i dag Velas. Oplandskonsulenten havde gransket kortet over mulige placeringer af minivådområder på Fyn og fandt, at Henrik Hoecks jord ned til Kongshøj Å var velegnet.
Efter gårdejerens »ja« til at etablere et minivådområde på sin ejendom, blev der søgt om tilladelse og tilskud til etableringen hos henholdsvis Nyborg Kommune og Landbrugsstyrelsen. Tilskuddet og tilladelsen var på plads efter cirka to måneder.
Herefter blev HedeDanmark hyret til projekteringen af anlægget, og det fynske entreprenørfirma Jørgens Graverservice i Gislev blev hyret til at udføre det praktiske arbejde med etableringen af minivådområdet.
- Samarbejdet med både oplandskonsulenten, Nyborg Kommune, HedeDanmark og entreprenørfirmaet har været fint. Det eneste bump på vejen, der har været i processen, var da vejret i efteråret 2018 blev så vådt og dårligt, at gravemaskinerne ikke kunne få skovlen i jorden og komme i gang med arbejdet før i februar-marts, fortæller Henrik Hoeck.
Økonomien hænger sammen
Etableringen af et minivådområde er som udgangspunkt fuldt finansieret af EU, og det har holdt i forbindelse med Henrik Hoecks minivådområde. Tilskuddet indeholder et engangsbeløb på 50.000 kroner til vedligeholdelse af anlægget. Fremover skal gårdejeren dog selv stå for vedligeholdelsen og oprensningen af sedimentationsbassinet, som en gang imellem skal tømmes.
Det er målet, at etableringen af minivådområder og andre virkemidler samlet skal reducere udledningen af kvælstof fra landbruget med cirka 2.400 tons gennem frivillige ordninger.
Og det er der ifølge Henrik
Hoeck også positive perspektiver i for landbruget.
- Det vil først og fremmest gøre, at erhvervet får taget toppen af det problem, vi har med kvælstof og fosfor. Hvis tilstrækkelig mange landmænd i vandoplandet laver minivådområder, så vil der på sigt også kunne blive plads til en yderligere kvælstoftilførsel til markerne i dyrkningssæsonen og dermed en mere optimal plantevækst, påpeger han.