Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Både landbrugserhvervet og forbrugerne har haft stor fordel af EU-medlemskabet og den fælles landbrugspolitik, den såkaldte CAP.

Sådan gør forsker i landbrugserhvervet Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet og erhvervsøkonomisk chef i Seges under Landbrug & Fødevarer, Klaus Kaiser, bundlinjen op for de flere årtiers regulering af landbruget under først EF og siden EU.

- Landmændene har haft stor fordel af hele medlemskabet. De har fået adgang til et stort marked med det indre marked. Den største fordel er måske, at de har haft fri adgang til et marked, hvor der ikke er nogen form for handelsbarrierer eller handelshindringer i kraft af både selve EU-medlemskabet og af Den fælles Landbrugspolitik. Den har været den helt store fordel for dansk landbrug, siger Henning Otte Hansen.

I en tænkt situation uden den fælles landbrugspolitik i EU, og hvor andre lande opererede med nationale støtteordninger, ville både dansk landbrug og hele det danske samfund være fattigere, siger Klaus Kaiser.

Uden CAP var vi dårligere stillet

- Hvis EU-støtten blev afskaffet, ville den blive erstattet af nationale ordninger. Omfanget vil afspejle de enkelte landes ønsker om at støtte deres eget landbrug. Og her ville dansk landbrug formentlig ende med at høre til de mindst støttede landbrug. Og sådan en konkurrence på statskasser og støttevillighed ville udkonkurrere store dele af dansk landbrug.

 - Derved var det danske samfund gået glip af milliardstore indtægter gennem eksport, skatter, aktivitet i følgeerhverv, beskæftigelse og så videre, som ellers er blevet anvendt på at opretholde og udbygge vores fælles velfærd, siger Klaus Kaiser.

Da EU blev født som EF med virkning fra 1958 med den tilhørende CAP (Common Agricultural Policy) var det overordnede formål for den fælles landbrugspolitik at gøre fællesskabet selvforsynende med fødevarer oven på anden verdenskrigs trængsler. Et af instrumenterne var at belønne landmændene så jo mere de producerede, jo større økonomisk støtte fik de.

Landmændene får stadig en direkte såkaldt grundbetaling fra EU-midlerne som tidligere i form af hektarstøtte. Men CAP’en med skiftende reformer er efterhånden skruet sammen, så erhvervet i stigende grad belønnes ekstra for at fremme økologi, miljø, natur og klimahensyn. Imens er EU’s landbrugs- og landdistriktsstøtte faldet drastisk. I 1984 udgjorde den 75 procent af EU’s samlede budget. I 2017 kun 37 procent.

Optagelse sikrede bedre priser

- Danmarks indtræden i EU i 1973 var til stor fordel for landmændene, fordi det sikrede dem langt højere priser.

- Fordelen ved hektarstøtten har altid været utrolig stor og klart til stor fordel for landbruget hele tiden, også selv om der er sket en gradvis reduktion af den økonomiske støtte, som er blevet halveret siden starten af 1980’erne. Støtten er stadig en stor fordel, siger Henning Otte Hansen.

Halveringen af CAP-støtten har sammen med produktivitetsfremgang i landbruget holdt forbrugerpriserne i ave. For 40 år siden fik en svineproducent ni kroner pr. kilo kød, og det svarer nogenlunde til noteringsprisen i dag, påpeger han.

- Landbrugspolitikken blev i starten grundlæggende betalt af forbrugerne ved, at landmændene blev givet en højere pris på mælk, kød og korn, som blev betalt direkte af forbrugerne over butikspriserne. I dag betaler forbrugerne i EU ikke nogen nævneværdig merpris i butikkerne i forhold til priserne på verdensmarkedet. Støtten til landbruget bliver i dag i højere grad betalt over statsbudgettet. Det er forbrugerne så med til at betale over skattebilletten.