Ung landmand tvivler på effekt af mere støtte

EU vil afsætte ekstra penge til en støtteordning til unge landmænd, som køber en bedrift. Men ifølge nyslået gårdejer skal beløbet tidobles, hvis det skal have reel effekt

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

GENERATIONSSKIFTE: EU er på vej til at hæve beløbet for en støtteordning fra i alt 500.000 kroner til 750.000 kroner til, at unge landmænd kan komme i gang med deres egen gård.

Det vil bestemt være en forbedring. Men det vil aldrig gøre en afgørende forskel for, om en ung landmand får sådan en gårdhandel i gennem.

Det er der enighed om omkring køkkenbordet hos Jonas Elitsgaard Jensen her tre måneder efter, at den 28-årige vendelbo har købt og overtaget Vestergaard mellem Hjørring og Hirtshals fra Hans Jørgen Boel Nielsen.

Der skal mindst en tidobling af støttebeløbet til, for at EU-støtteordningen i sig selv vil kunne have en afgørende effekt. Det nikkes der også ja til fra Allan Madsen og Alex Manstrup Brøndum. De er henholdsvis afdelingsleder og strategi- og virksomhedskonsulent hos LandboNord, som har bistået ved handlen.

- Det lyder jo utaknemmeligt, hvis vi siger, at den ekstra støtte ikke hjælper. Men det er nok mest psykologisk, at den kan gøre det, siger afdelingsleder Allan Madsen.

Han kalder det for en evig udfordring i den slags generationsskiftehandler, at pengeinstitutterne stiller for høje krav til de unge landmænds egen opsparing.

- Bankerne starter altid med, at den unge køber skal have en solvens på mindst 20 procent. Og handler man med en ejendom til 30-40 millioner kroner, så er det seks-otte millioner kroner, som køber skal stille med. Og det er der ingen af de unge mennesker, som selv har, siger Allan Madsen, som er tidligere bankmand.

Støtten var ikke afgørende

Så solvenskravet fra bankerne er en af de faktorer, der batter helt anderledes afgørende i en handel end EU-støtteordningen for, at der kan sættes skub i generationsskiftet i erhvervet, sådan som EU har som målsætning med tilskudsforhøjelsen for alle medlemslandenes vedkommende.

EU’s landbrugsordning (CAP) har for nuværende en regel om, at medlemslandene har lov at bruge »op til« 2 procent af den samlede andel af EU-støtten til direkte landbrugsstøtte (hektarstøtte/grundbetaling) til sådan en ordning, der støtter unge landmænd, når de overtager en gård. Fremover under den nye CAP-reform skal medlemslandene afsætte »mindst« 2 procent.

Herhjemme har støtten været lagt sådan an, at en ung landmand under 40 år med en fuldtidsbedrift har kunnet få udbetalt 100.000 kroner årligt over fem år.

Jonas Elitsgaard Jensen søger støtten efter den nugældende ordning med virkning fra næste år.

- Når vi ser i tallene, så er det lidt sådan, at det er skønt, at de penge kommer til næste år. Men det er ikke afgørende for, at jeg kunne handle, siger han.

Højere støtte nødvendig

Siden 2015 har 2465 unge landmænd fået støtte efter ordningen. De har tilsammen fået 125,9 millioner kroner udbetalt i alt i hele perioden, oplyser Landbrugsstyrelsen.

- Vi står med 9500 ejendomme, som skal ejerskiftes inden for 25 år. Og så kan man jo begynde at regne på, hvad der skal til. Så skal støtten til de unge landmænd noget højere op for at gøre en afgørende forskel i en handel, bemærker Hans Jørgen Boel Nielsen til Allan Madsens regnestykke for, hvad bankerne kræver, at de unge landmænd selv stiller med af kapital, når de skal låne penge til at købe gården.

Jonas Elitsgaard Jensens rådgiver, Alex Manstrup Brøndum, siger:

- Selvfølgelig skal man søge pengene hjem, når man har muligheden for det. Men hvis det er en etablering, der har stået og faldet på, om man får 100.000 kroner mere eller mindre om året, så er det peanuts i det spil. Også for banken.

Det særlige unge-tilskud er ikke noget, som pengeinstitutterne har kunnet tælle med i regnskabet for egenkapitalens størrelse ved vurderingen af låneengagementet, påpeger Allan Madsen.

Selv havde den nybagte gårdejer sparet 600.000 kroner op på bankbogen efter 4-5 arbejdsår med årligt 2200-2500 arbejdstimer Til sammenligning har en gymnasielærer med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer ifølge deres fagforening, GL, en årlig arbejdstid på 1924 timer. Det er uden indregnet ferie og anden frihed med løn.

Sælger skød penge i køber

Skal sådan et generationsskifte blive til noget, så skal der ekstern indskudskapital til ud over, hvad banken vil udlåne, konstaterer Allen Madsen.

I handlen af Vestergaard var det Hans Jørgen Boel Jensens vilje til at skyde penge ind i form af et ejerpantebrev, som var en af de afgørende faktorer for, at generationsskiftet her kunne blive til noget.

- Bankerne har besluttet, at der skal være en tredjemand med, som også har hånden på kogepladen. Det blev så sælger her. Nogle gange kan det være vækstfonden. Og en sjælden gang kan det være en privat investor, som kommer ind udefra. Men det er sjældent, siger Allan Madsen.

- Groft sagt så handler generationsskifter om at kunne skaffe noget egenkapital. Det er, hvad man skal have for at kunne etablere sig som selvstændig landmand, siger Allen Madsen.

Det var et spørgsmål og kemi og personlig tillid, at Hans Jørgen Boel Nielsen ville sætte penge på spil på sin eftermand efter flere års sporadiske kontakter om sådan en overtagelse, fortæller han. Og tilliden var gensidig. De aftalte i januar 2020, at nu ville de handle. Det skete inden, at Jonas havde sat en fod indenfor i staldene.

- Da jeg så ejendommen udefra for fire-frem år siden, så havde jeg det sådan, at hvis det så sådan ud, så vidste jeg også, at der ikke var sparet på noget, når der var investeret i noget, siger han.

Kun sunde bedrifter kan generationsskiftes

Endnu en mere afgørende faktor end EU-støtten for, at pengeinstitutterne går med til at bakke en gårdhandel op, er, at ejendommen ikke er nødlidende. Det er hver femte landbrug i dag.

- Den her handel havde ikke kunnet lade sig gøre for en nødlidende ejendom. Det kan kun lade sig gøre for en bundsolid forretning. For ved en nødlidende ejendom kan sælger ikke hjælpe den unge landmand i gang, siger Allan Madsen.

Han var for en halv snes år siden Hans Jørgen Boel Nielsens bankrådgiver. Henvendt til ham bemærker han om endnu en vigtig faktor for, at en ung landmand kan få banken med på en handel om at købe en gård.

- Vi snakkede meget om, at det skulle være på et tidspunkt, hvor en køber kunne lave et budget, som viste, at der kunne tjenes penge. Det skulle være på et fornuftigt tidspunkt for svineproduktion. Er en bedrift nede i en dyb dal, så er der ingen, som kan få lov til at købe.

Prisdyk

Hans Jørgen Boel Nielsen svarer med henvisning til svineprisernes dyk:

- Nej, var vi kommet i 2018, så var vi blevet pure afvist.

- Ja, så var der aldrig givet tilsagn, tilføjer Alex Manstrup Brøndum.

Jonas Elitsgaard Jensen venter af budgettet, at der er sorte, og ikke røde tal på vej. Han har kun fundet anledning til at gribe ind over for en enkelt disposition, som hans forgænger havde indgået.

- Jeg har sagt rottebekæmpelsen op, fortæller han.

Læs også

Nu skal grønne ordninger aftales herhjemme
Dalum Landbrugsskole søger blåstempling fra UNESCO
Ingen fremtid uden bæredygtighed
Gods prøver sig frem med proteinholdige planter – det kan give mere EU-støtte
Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav