Far og søn udstiller både kødkvæg og heste

Henning og Jacob Nissen driver et fritidslandbrug i Bedsted og er aktive på to fronter på Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa.

Haflingeren er en smuk hesterace, der stammer fra de sydlige Alper i Tyrol-regionen i Østrig. De er kendt for en gylden kastanjebrun pelsfarve og et venligt temperament. Privatfoto Når det gælder Tiroler Grauvieh, udstiller familien Nissen en ko med kalv, en stor tyr samt kvier. Privatfoto

Af Karsten Himmelstrup

Når familien Nissen fra Ørslev mellem Hellevad og Løgumkloster snart tager på dyrskue i Aabenraa som udstillere, har de to chancer for at hente gode resultater med hjem.

De udstillere ikke kun de østrigske Haflinger-heste, men også kvæg af racen Tiroler Grauvieh, og dermed får de nogle travle dage på skuet, men også nogle dage, som kan give hæder til ejendommen derhjemme.

Både Haflinger og Tiroler Grauvieh kommer fra Østrig, og en af ejerne, Henning Nissen, er da også netop hjemvendt fra Østrig. En tur, som selvfølgelig omfattede besøg i besætningerne i dyrenes hjemland. En tur som han klarer ud over at passe dyrene og udover at passe jobbet som tømrer. Der er nok at se til.

Far og søn driver sammen med dennes kone Anette og datter Maja også er en del af bedriften. Et hobbylandbrug i I/S, og selv om der ikke er meget jord til ejendommen, går interessen på både kvæg og heste, og det kommer til udtryk på skuet. Det bliver i øvrigt Maja´s første tur til dyrskue, da hun blot er syv måneder gammel.

Nissen I/S har ca. 20-25 moderdyr plus opdræt af racen Tiroler Grauvieh. Herudover er der også 15-20 heste af racen Haflinger, ligesom de også har nogle geder, som dog ikke skal på skue.

Henning Nissen fortæller, at familien har arbejdet med Haflinger i mere end 30 år. Dengang red børnene på Shetlandsponyer, som dog blev for små. Og deres bedstefar sagde, at de skulle skifte til enten Norsk Fjordhest eller Haflinger. Da der var nogle Haflinger-heste til salg i nærheden, var afgørelsen klar, og det har de ikke fortrudt siden:

- Vi har en avlshoppe, som lige er blevet 31 år, og det siger noget om racens kvalitet. VI får tre til fem føl om året, og nogle af dem beholder vi, andre sælger vi, og på den måde fungerer Stutteri Nissen. Vi udstillere, og vi engagerer os i avl og synes, det er spændende, fortæller Henning Nissen.

Haflingeren er en smuk hesterace, der stammer fra de sydlige Alper i Tyrol-regionen i Østrig. De er kendt for en gylden kastanjebrun pelsfarve og et venligt temperament. Haflingeren er ikke kun en populær ridehest, men den bruges også til kørsel, let landbrugsarbejde og endda til terapiaktiviteter på grund af dens rolige natur og intelligens.

Historisk set har Haflingeren rødder, der går tilbage til det 19. århundrede, hvor den blev opdrættet som en arbejdshest på Hafling-bjerget i Sydtyrol, som nu ligger i Norditalien.

I løbet af det 20. århundrede blev Haflingeren avlet med det formål at skabe en alsidig hest, der kunne tjene både som en arbejdshest og som hest til ridningen.

Den har et roligt sind og er ofte let at håndtere, hvilket gør den velegnet til ryttere på alle niveauer, herunder begyndere og børn. Haflingeren er kendt for at danne stærke bånd med sine ejere og trives med opmærksomhed og interaktion.

- Vi glæder os over Haflinger-hestene på grund af deres rolige temperament. Det er heste, vi kan bruge til ridning og til at spænde for en vogn, og avlsarbejdet er internationalt forstået på den måde, at at der arbejdes efter samme avlsmål over hele verden. Vi har østrigske dommere, der kommer her til Danmark og arbejder med samme avls-system, som de bruger i resten af verden. Så det er ikke sådan, at vi i Danmark arbejder efter andre avlsmål end i resten af verden, fortæller Henning Nissen.

Mange udstillere i år

- Det er bare en god fritidshest. Den er nem at fodre, og den er behagelig at have med at gøre, siger Henning Nissen.

Han fortæller, at de i år udstiller to hopper med føl. Han forventer, at der i år kommer forholdsvis mange udstillere med Haflinge-heste, men at det kan svinge meget fra år til år.

- Vi er glade for at komme til dyrskue. Vi møder andre avlere, og vi har været med i så mange år, at vi kender de fleste, siger Henning Nissen.

Aftaler om afgræsning

Når det gælder Tiroler Grauvieh, udstiller familien Nissen en ko med kalv, en stor tyr samt kvier. De har omkring 25 moderdyr med opdræt, og de har en aftale med Skov- og Naturstyrelsen om at bruge dyrene til at afgræsse naturarealer i Sønderjylland.

- I år har det været så vådt, at vi er kommet meget sent i gang med at sætte dyrene ud på græs. Men nu gør vi det, vejret her i maj har vist sig fra en bedre side, og kreaturerne ødelægger ikke længere arealerne ved at græsse der, siger Henning Nissen.

Haflinger heste

Haflinger heste, med deres karakteristiske lyse farve og venlige natur, er en af de højt elsket hesterace

Ridehest og kørehest

Venligt sind, opmærksom, stærk, føjelig

Blev første gang nævnt i historiske dokumenter i det 13. århundrede

Racen er opkaldt efter landsbyen Hafling (Avelengo på italiensk)

Er kendt for deres robusthed og evne til at trives under forskellige klimatiske forhold. De er hårdføre og i stand til at arbejde i bjergterræn.

Er kendt for sin venlige og imødekommende natur. De danner ofte stærke bånd med deres ejere og er populære som familieheste.

Kan bruges til en række forskellige aktiviteter, herunder ridning, kørsel og rekreation. Deres alsidighed gør dem til fremragende allround-heste

Læs også