Hønsevelfærd på den mobile måde

Haugaarden er kendt for sine mobile hønsehuse, der er blevet en populær løsning ved lokal ægproduktion. Det mobile hønsehus vil kunne ses og opleves i forbindelse med Det Sønderjyske Fællesdyrskue, hvor Haugaarden er blandt udstillerne.

Seneste tiltag fra Haugaarden er lanceringen af denne flotte æggebakke, som de kunder, der producerer æg i et af Haugaardens mobile hønsehuse, kan få leveret og præsentere deres æg i. Foto: John Ankersen Det mobile hønsehus fra Haugaarden fås i to forskellige modeller og størrelser. Arkivfoto

Et mobilt danskproduceret hønsehus, der lever op til både miljøkrav og økologi-regler. Det er kort fortalt konceptet bag de mobile hønsehuse fra Haugaarden ApS i sønderjyske Bolderslev, der er blandt udstillerne på Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa, hvor det mobile hønsehus vil kunne ses og opleves.

De mobile hønsehuse produceres i to størrelser.

Haugaard 600-modellen, der et mobilt hønsehus med plads til 600 økologiske høner. Et hønsehus, der er opbygget på en ramme og hvor hele huset kan hæves og sænkes efter behov. Hydraulik sørger for at korrigere for terrænforskelle.

Haugaard 300-modellen, der ligeledes er et mobilt hønsehus, men en mindre model med plads op til 300 økologiske høner. Hønsehuset har integreret veranda, der sikrer dagslys og dagklima til hønsene.

Nemt at komme i gang

Hos Haugaarden oplever man stor interesse for de mobile hønsehuse.

- Det gør det nemt at komme i gang hos både nye som etablerede, der vil starte en lokal ægproduktion, fortæller indehaver af Haugaarden ApS, Flemming Haugaard.

Han tilføjer at de mobile hønsehuse finder vej til både små som store bedrifter – fra 1,5 hektar og opefter.

- Det kan for eksempel være på en bedrift hvor konen så kan tjene en ekstra løn hjem ved at have hønsehold og ægproduktion, forklarer Flemming Haugaard.

Han peger samtidig på, at det spændende ved konceptet er, at folk får en god oplevelse ved at kunne købe lokalt producerede æg, hvor man kan se, hvor æggene kommer fra.

Netop det lokale og genkendelige ligger også bag en nyudviklet og designet æggebakke, som de kunder, der har investeret i et mobilt Haugaarden-hønsehus, kan købe til deres æg hos Haugaarden

- Den nye æggebakke er en forlængelse af vores koncept, fortæller Flemming Haugaard, der tilføjer, at den er blevet raget godt imod.

Læs også