bannerPos

EU-betalingerne må forventes at falde om nogle år

I landbrugsordningen indgår p.t. en vinkel om, at såfremt EU måtte mangle midler, vil der ske en regulering i landbrugsstøtten, skriver Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit.

Poul Erik Jørgensen

Landbrugsdirektør Nykredit
27-06-2019 14:09
Det er aktuelt at forvente, at den årlige udbetaling fra betalingsrettigheder falder. Nykredits landbrugsdirektør kan ikke give et konkret bud på hvor meget – men mere end de cirka 5 procent, der hidtil har været fremme.

EU laver budgetter for syv år ad gangen, og næste periode skal starte i 2021.

Mange vurderer, at forhandlingerne om nyt budget ikke afsluttes rettidigt, så der kommer en slags forlængelse af nuværende grundlag i 2021. Dermed vil et nyt EU-budget reelt først være gældende fra 2022.

Det er jo langt frem i et likviditetsbudget, men ikke langt, når man skal tage stilling til investeringer og mere langsigtede indtjeningsbudgetter.

Og her tror jeg, at det er aktuelt at forvente, at den årlige udbetaling fra betalingsrettigheder falder. Jeg kan ikke give et konkret bud på hvor meget – men mere end de cirka 5 procent, der hidtil har været fremme i omtalen af kommissionens budgetforslag.

Forventningen bygger på den danske opfattelse af, at EU ikke skal tilføres nye indtægter i form af nye kilder eller en forhøjelse af momsloftet. Og i landbrugsordningen indgår p.t. en vinkel om, at såfremt EU måtte mangle midler, vil der ske en regulering i landbrugsstøtten.

Dark horses

Vi kender endnu ikke udfaldet af Brexit, men UK er næststørste bidragsyder for øjeblikket. Så bortfald af deres bidrag vil føre til besparelsesbehov. Tilsvarende må vi forvente, at der skal bruges yderligere midler til beskyttelse af ydre grænser og håndtering af flygtninge- og emigrantsituationen. Midler, som formentlig må findes inden for eksisterende budgetrammer.

Et andet element er, at værdien af en betalingsrettighed er lavere i de nye EU-lande. De nye lande fra »Østudvidelsen« som for eksempel Polen kræver en udligning af betalingerne, hvilket i givet fald vil betyde en reduktion af de danske betalinger.

I Danmark er der også en national adgang til at reducere de direkte betalinger, idet Folketinget kan overføre op til 15 procent af betalingsrettighederne fra de direkte betalinger i søjle 1 til mere indirekte og bredere formål i søjle 2. For øjeblikket udnyttes det alene delvist, idet der overføres 7 procent.

Det er jo en politisk vurdering, om Folketinget ved næste budgetperiode vil udnytte hele rammen på 15 procent.

Betingelse

I EU-Kommissionens forslag fra sidste år åbnes yderligere for, at landene får mulighed for at omprioritere yderligere 15 procent – forudsat at de anvendes til klimaformål. Og den del er i forslaget uden krav om national medfinansiering, hvad formentlig øger den nationale interesse for at omprioritere anvendelsen af midlerne.

Betalingsrettighederne har væsentlig betydning for resultaterne på mange landbrug – men det er ikke første gang, at der reduceres.

På de fleste landbrug er der en vedvarende effektivitetsforbedring, og de bliver ikke alene modvirket af realprisfald på landbrugsprodukter, men altså også fra bortfald af nogle af EU-betalingerne.

Jeg ser ikke forventningerne som anledning til panik – men som et væsentligt input til den mere strategiske, økonomiske planlægning på den enkelte bedrift.    

Tiden er afgørende når man snakker om digital dermatitis

Selvom det føles som om, at en digital dermatitis kommer af sig selv, ja så forsvinder den ikke af sig selv. Den kræver altid behandling, og jo hurtigere man sætter i gang, desto større er succesraten, lød det onsdag da udenlandske eksperter gjorde en gruppe nordjyske landmænd og klovbeskærere klogere på klovlidelsen. Først i Støvring og senere på bedriftsbesøg ved Aalborg.

- Vi vil gøre en hel del anderledes fremadrettet

På baggrund af PRRS-smitten fra ornesæden hos Hatting afholdt Seges Svineproduktion i sidste uge to informationsmøder om situationen i Horsens. I denne uge blev Fagligt Nyt i Horsens indledt med aktuel information om den kritiske situation – netop i Horsens. Den kom fra afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Seges, Bent Nielsen.

Kliplev-biogas er klar til at indgå aftaler med landmænd

Nu kan landmænd indgå en leverandøraftale med biogasselskabet i Kliplev.

Arlas ikoniske mælkekasser skifter farve til sort

Arla lancerer nu mere klimavenlige mælkekasser. Det betyder farvel til de grønne mælkekasser.

Kender du papirtypen?

Både jeg og mine gode kolleger her i Seges og DLBR vil rigtig gerne hjælpe »papirtype-landmanden« ved at gøre hans livs meget lettere, skriver Morten Langgaard.

Danmark vil vise verden hvordan man investerer grønt

Regeringen vil stille sig i spidsen for arbejdet med at tiltrække flere private investeringer til grøn energi på globalt plan. Investeringsbehovet er enormt, og der skal kanaliseres langt flere midler fra private investorer, hvis den grønne omstilling skal lykkes i tide.

Hvor går spildevandet hen, når det går ud?

Rigtig meget spildevand renses ikke, selvom vi betaler for det. Det går ud over miljøet, mener skribenten.

Ny jordfordelingsfond er startskuddet til noget større

Partierne bag Tørkepakken fra sidste år er blevet enige om, hvordan den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, som de her aftalte, skal se ud og fungere i praksis.
Side 1 af 1637 (32728 artikler)Prev1234567163516361637Next