bannerPos

Skriftlige aftaler giver stabilitet og driftssikkerhed

- Jeg vil opfordre både større og mindre virksomheder til at sikre sig et skriftligt aftalegrundlag for de aftaler, som har betydning for virksomhedens aktuelle og fremtidige drift. Så er virksomheden bedst klædt på til fremtiden, lyder det fra forfatteren af klummen, Jens Axel Kruchov, advokat og partner i Storm Advokatfirma.
11-11-2020 09:05

Selvom en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig aftale, er den langt fra lige så hensigtsmæssig.

Af Jens Axel Kruchov, advokat og partner, Storm Advokatfirma

Landbruget har lang tradition for mundtlige aftaler. Selvom en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig aftale, er den langt fra lige så hensigtsmæssig.

I mit virke som rådgivende advokat oplever jeg en tendens til, at særligt forpagtningsaftaler er indgået mundtligt. Jeg har set mange eksempler på, at parterne har lavet en skriftlig, tidsbegrænset forpagtningsaftale, som efter sit udløb er forlænget mundtligt.

I andre tilfælde findes der en skriftlig aftale, men aftalen beskriver for eksempel kun aftalens varighed og forpagtningsafgiften.

Fordele ved skriftlige aftaler

Fordelen ved, at forpagtningsaftalen er skriftlig og indeholder en grundig vilkårsregulering, er uden tvivl, at parterne selv efter flere år kan huske, hvad der er aftalt. Det er også en fordel, hvis bortforpagter vil sælge sin ejendom eller hvis en af parterne går konkurs. 

Det uhensigtsmæssige ved en mundtlig aftale viser sig først og fremmest, når der opstår tvist mellem forpagter og bortforpagter om, hvad der er aftalt eller ikke er aftalt. Det kan eksempelvis være uenigheder om, hvordan jorden skal afleveres ved aftalens udløb, om forpagter kan viderepagte arealet helt eller delvist, hvem der skal afholde omkostningen til oprensning af grøfter eller omfanget af nødvendige grundforbedringer under forpagtningsaftalens varighed.

En mundtlig aftale eller en skriftlig aftale med sparsom vilkårsregulering giver ustabilitet og usikkerhed hos aftalens parter. Det medfører situationer, hvor en skriftlig aftale ikke regulerer forholdet tilstrækkeligt eller hvor parterne bliver uenige om, hvad der er aftalt mundtligt. I begge situationer er parterne på usikker grund, og det kan få store økonomiske og driftsmæssige konsekvenser.

Uklarhed kan give tvister

Når et vilkår i en kontrakt er upræcis, og parterne efter aftalens indgåelse bliver uenige om indholdet af vilkåret, skal tvisten løses ved en fortolkning. Der indgår typisk flere elementer i en aftalefortolkning, herunder blandt andet parternes vilje, ordlyden, sædvaner og aftalepraksis.

Ved aftalefortolkning har det betydning, hvem af parterne der er aftalens forfatter, da forfatteren i nogle tilfælde bærer risikoen for uklarheder. Det gælder også, at usædvanlige bestemmelser kræver særlig klarhed.

Hvis der opstår en tvist om en situation, som parterne ikke har taget stilling til, skal aftalen repareres. Det kaldes udfyldning af aftalen. Udfyldning vil typisk ske med vilkår, som det almindeligvis må forudsættes, at parterne ville have aftalt, hvis de havde taget stilling dertil. Lovregler, sædvaner og branchekutymer på området anvendes også.

Resultatet af fortolkning og udfyldning er, at aftalens reelle indhold er ude af parternes kontrolsfære. En usikkerhed der kunne være undgået, hvis parterne havde taget sig tid til at lave en skriftlig, fyldestgørende aftale, eller havde søgt professionel rådgivning.

Stor betydning 

En skriftlig forpagtningsaftale er også vigtig i forbindelse med ansøgning om arealstøtte. I en kontrolsituation skal man kunne dokumentere, at man rådede over arealet på datoen for ansøgningsfristen, hvilket i år var den 20. maj. Hvis det ikke kan dokumenteres i tilstrækkelig grad, vil Landbrugsstyrelsen betragte det som en arealafvigelse. Støtten til arealet bortfalder og det kan medføre nedsættelse af støtten for de øvrige arealer.

I miljøgodkendelser til husdyrbrug er det ofte et vilkår, at virksomheden på forlangende skal kunne fremvise dokumentation for forpagtningsaftaler.

Fremtidssikring

Jeg vil opfordre både større og mindre virksomheder til sikre sig et skriftligt aftalegrundlag for de aftaler, som har betydning for virksomhedens aktuelle og fremtidige drift. Så er virksomheden bedst klædt på til fremtiden.

 

Nye tilskudsmuligheder til energioptimering på landbrugsbedrifter

I første kvartal af 2021 bliver det igen muligt at søge tilskud til at gennemføre energibesparende tiltag i virksomheder. Tilskuddet kommer fra Energistyrelsens nye erhvervspulje, som afsætter 605 millioner kroner i tilskud til energieffektiviseringer i det kommende år.

Vandets pH betyder overraskende meget for midlernes effekt

- Det er en øjenåbner at se, hvad regulering af sprøjtevandets hårdhed betyder for virkning af midlerne. Det kan for eksempel reducere forbruget af glyphosat, fortæller planteavlskonsulent Bente Andersen.

Vores klimaregnskab understreger behovet for grøn omstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune er begyndt at inddrage landbrug, skovbrug og affald i sit klimaregnskab. Det tegner et knapt så grønt billede af kommunen, der er i dialog med landbruget for at indfri sit mål om at blive 100 procent fossilfri i 2040.

Det er ekspropriation

Der er tale om åbenlys ekspropriation, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug i et høringssvar om regeringens nye lovforslag, der skal legalisere aflivning af alle mink.

Minister sætter ministerium til at undersøge sig selv

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt sine embedsmænd om at vurdere, hvorvidt der var hjemmel i loven til at tage beslutning om at grave døde mink ned uden miljøgodkendelse. I Miljøstyrelsen har man ellers allerede vurderet, at der er hjemmel i loven til beslutningen.

Vestsjællandsk forbud mod godkendte pesticider

Flere landmænd i Slagelse Kommune må ikke bruge pesticider på deres ejendom, fordi kommunen vil beskytte grundvand, der samtidig bruges til at fortynde spildevand fra olieindustrien.
Side 1 af 1984 (39678 artikler)Prev1234567198219831984Next