Lav rente og stærk økonomi glæder landbrugsmægler

Mens corona og økonomi har sat store dele af ejendomsmarkedet ned i gear, glæder ejendomsmægler Evald Borup sig over en stærk økonomi i landbruget, der allerede har kastet flere store salg af sig i år.

Ejendomsmægler Evald Borup ser optimistisk på markedet for landbrugsejendomme. Arkivfoto
Ejendomsmægler Evald Borup ser optimistisk på markedet for landbrugsejendomme. Arkivfoto

Mens det private boligmarked ikke er noget, der i denne tid får ejendomsmæglernes arme op i vejret, er det en anden sag, når man kigger på markedet for landbrugsejendomme.

Hos Ejendomsmæglerfirmaet Evald Borup er den historiske herregård Christiansdal ved Børgløm Kloster i Hjørring Kommune et af de seneste salg. Og herregårdens 724 kvadratmeter bolig og et areal på knap 228 hektar er ikke det eneste af sin art, der de seneste måneder har fået »solgt«-mærkaten på hos Evald Borup.

- Det er jo den slags ejendomme, man som nystartet ejendomsmægler kun turde drømme om en dag at få lov til at sælge, men på et tidspunkt stødte jeg på Jacob Haugaard, der lærte mig, at man kan vælge at opsøge sit held. Det har jeg gjort lige siden, og det er en af grundene til, at vi siden nytår har solgt fire landbrugsejendomme i den her størrelsesorden, fortæller ejendomsmægleren, der ikke nåede at tvivle på et salg i løbet af de tre år, Christiansdal stod i kartoteket og ventede på at skifte ejermand.

- Det specielle ved en ejendom som Christiansdal er jo, at der er mange elementer, der ikke umiddelbart vil forrente sig. Der er en stor hovedbygning og 25 hektar skov, som bestemt giver noget herlighedsværdi, men som også betyder, at vi har at gøre med liebhaveri. Og den slags er ofte svært at omsætte ude på landet i forhold til, hvis det ligger lige uden for byskiltet. Derfor tager det tre år at sælge sådan en ejendom, fortæller Evald Borup, der havde herregården til salg til en udbudspris på 51 millioner kroner.

Lav rente

Det er dog ikke kun tålmodighed og evnen til at opsøge sit eget held, der har banet vejen for en optimistisk start på 2020 for landbrugsmarkedet.

- Lige nu kan man få lån med fast rente på en halv procent og en kurs på knap 99 procent. Det giver lige pludselig et helt andet forrentningsmønster end, hvis man låner til fire-fem procent – eller på bare tre procent for den sags skyld. I ejendomme af Christiansdals størrelse giver et lån på en halv procent omkring en million i årlig ydelse i forhold til et lån på tre procent, forklarer ejendomsmægleren, der udelukkende beskæftiger sig med landbrugsejendomme.

- Sammenlagt med blandt andet en svinepris, der fortsat er høj, giver det gode vilkår for markedet, konstaterer Evald Borup, der har flere eksempler på svinebedrifter, der opkøber naboejendommen for at udvide produktionen.

Svinepriserne var dog ikke med i ligningen lige netop i forhold til salget af Christiansdal, som blev købt af planteavler Flemming Fuglede Jørgensen.

- Men man kan sige, at for planteavlere er renten endnu mere væsentlig, da de kun får deres løn ind én gang om året, konstaterer Evald Borup.

Nyt klientel

Generelt oplever Evald Borup en sundere økonomi i dansk landbrug, hvilket betyder, at det gennemsnitlige salgsemne også ser noget anderledes ud end for blot et par år tilbage.

- Som man også kan læse rundt omkring, så er der ikke længere så mange konkurser, og nødlidende landbrug og landmænd, der er tre terminsydelser bagefter, er heller ikke længere nogen særlig stor del af vores klientel. Nu er vores kunder i langt højere grad landmænd, der vil til at sælge på grund af deres alder, fortæller Evald Borup, der spår om et stabilt prisniveau på markedet.

- Hvis renten – som det ser ud til – fortsætter på et stabilt lavt niveau, tror jeg ikke på, at priserne vil falde. Jeg siger ikke, at de stiger, hvis udbuddet fortsætter på samme niveau som nu, men de kommer i hvert fald heller ikke til at falde, lyder den optimistiske melding.

Stærk likviditet

Mens corona-krisen har sat markedet for mange andre ejendomme ned i gear, har Evald Borup ros til landbruget.

- Jeg hørte forleden om virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen som kun har likviditet til 27 dage. Jeg kender ikke det præcise tal for landbruget, men jeg vil tro at gennemsnittet ligger tættere på 10-12 måneder end 27 dage. De er meget bedre rustet end mange andre mindre virksomheder. Det er også med til at gøre markedet for landbrugsejendomme mere stabilt, konstaterer Evald Borup der dog erkender, at det heller ikke er i disse dage, det vælter ind med nye salgsemner på landbrugsområdet. Det har dog ikke meget med corona at gøre, vurderer han.

- Da de fleste lige for tiden vil sælge på grund af alderen, skal de også lige have bøgen til at springe ud og have kalket huset, så det hele er klar til salg. Måske er der også nogle, der lige afventer og ser, hvordan corona-situationen udvikler sig, men det er ikke noget, der rykker ved billedet af et normalt år, fortæller mægleren

Flest nye emner i andet kvartal

Gennem årene har Evald Borup set månederne forløbe stort set ens – ligegyldigt om der har været tale om nødlidende ejendomme eller generationsskifter.

- De ejendomme vi sælger nu, er primært nogle, vi har fået i butikken i 2017, 2018 og 2019. Det plejer først at være i andet kvartal, der for alvor kommer nye sager ind. For nogles vedkommende, fordi de så har nået at få sat alt i stand, mens de sager, der bliver sat til salg på bankens foranledning, også først plejer at komme efter at regnskabet er aflagt i marts og banken i løbet af april måned begynder at presse på for at få solgt. Så når vi også ind i maj, før sagerne ender på vores bord.

Selvom corona altså ikke umiddelbart har givet Evald Borup og hans medarbejdere problemer, ærgrer den nordjyske ejendomsmægler sig dog over, at den blandt andet har spændt ben for årets dyrskuer, som plejer at være et vigtigt redskab i bestræbelserne på at opsøge sit eget held.

- Jeg er ærgerlig over, at Hjørring Dyrskue ikke bliver til noget i år. Det plejer at være et godt sted at møde på eksisterende og potentielle kunder, konstaterer han.

Læs også

Ejendomsvurderingsloven – hvad kan vi forvente?
Fremtiden er bæredygtig – men for hvem
Find dig ikke i influenza