Siden 2011 har Hærup Højgaard ved Klejtrup huset omkring 20.000 frilandshøns til æglægning. For nylig kunne ejeren, Anders Nøhr, så byde indenfor til Åbent Hus i sit nye staldanlæg, der giver plads til yderligere 21.148 æglæggere. I første omgang bliver der tale om skrabeæg, men når markedet er klar til det, har Anders Nøhr tænkt sig at åbne døren til stalden og også her lave frilandsæg.

- Men om det bliver om to eller fem år, ved jeg ikke. Lige nu var der i hvert fald ikke basis for at lave flere frilandsæg, så det her var den oplagte løsning, fortæller Anders Nøhr, der har gået med tanker om udvidelse i flere år – faktisk siden han i 2013 overtog bedriften efter et par år i I/S med sin far.

- Det kommer uden tvivl til at give mere arbejde at vi nu fordobler produktionen, men det betyder også, at vi får plads til at ansætte en mand. Det skulle gerne give noget mere frihed, så jeg får mulighed for at trække stikket ud engang imellem og få lidt mere tid til familien, siger Anders Nøhr, der fremover regner med en årlig produktion på 13-14 millioner æg.

 

Kopi med forbedringer

Seneste udvidelse på farmen mellem Hobro og Viborg skete i 2011, da Anders Nøhr indgik et I/S med sin far. Dengang gik man fra 7.000 til 20.000 høns, og det nye byggeri minder meget om det, far og søn byggede dengang – dog med en række forbedringer.

- Det nye anlæg er stort set magen til det gamle, men alligevel har jeg valgt at ændre nogle ting hist og her, forklarer Anders Nøhr, der først og fremmest nævner båndet, som transporterer gødningen fra hønsene ud af stalden.

- I stedet for at få båndet gravet ned i en kanal, kører det oven på gulvet, ligesom jeg også har insisteret på, at alt foregår over jorden, når møget kommer uden for stalden. Det gør service og vedligehold meget lettere, mens det også betyder meget i forhold til at undgå at få rotter. Og selvom båndet i sig selv er lidt dyrere, når det skal køre på den her måde, tror jeg ikke, at det i det store hele er dyrere at få installeret. I hvert fald er der nogle klare fordele ved det i den daglige drift, forklarer landmanden, der som en af de mindre ændringer har fået monteret en metalskinne langs redekasserne, som gerne skulle være med til at holde støv og skidt fra æggene, mens æggebåndene i denne omgang er blevet monteret uden ben for at gøre rengøringen lettere, mens de også er blevet hævet, så dem, der arbejder i stalden ikke skal bukke sig alt for dybt for at komme under.

- En anden af de væsentlige forskelle er ventilationen. Hvor den gamle stald har traditionel kipventilation, har jeg valgt at lave den nye med tværventilation. Det skulle gerne give noget – ikke mindst i forhold til at få renere æg - at støvet ikke skal løftes op, når der bliver luftet ud, som det skal ved kipventilation, forklarer ægproducenten, der som en af de første har valgt at lade Rotors styresystem, Argos P1, kontrollere stort set alle funktioner i stalden.

Således kan Anders Nøhr holde øje med foder- og vandforbrug, den enkelte hønes vægt, temperaturen forskellige steder i stalden, mens han kan styre foderstrengene, lyset, ventilationen og med tiden formentlig også lågen til friland.

 

Henter en 10’er på selvblanding

Der er dog én ting, Argos-computeren ikke får lov til at styre; mølleriet.

Her har Anders Nøhr valgt at få Skiold til at levere en tro kopi af det mølleri, der blev knyttet til den gamle stald for tre år siden. Her er han i forvejen dus med styresystemet, som han kan betjene med telefon og tablet.

- Det fungerer bare, og jeg føler, at det ville blive for sårbart, hvis også det kom ind over den nye computer, forklarer landmanden, der aldrig har været i tvivl om, at der skulle et mølleri til den nye stald.

- Før i tiden, fodrede vi med færdigfoder, men jeg er ikke i tvivl om, at den bedste løsning helt klart er selv at blande. Der har været omkring en 10’er at hente pr. høne i dækningsbidrag, og hønsene vil hellere have det nyvalsede korn. Samtidig giver det mulighed for at reagere på de ting, man oplever i stalden og ændre fodersammensætningen bare ved et par tryk på telefonen, siger Anders Nøhr, som selv avler størstedelen af kornet til foderet, der i mølleriet bliver tilsat koncentrat.

 

Klappet og klart

Efter seks år med udvidelsestanker og tre måneder med byggeri på fuldt tryk, glæder Anders Nøhr sig nu til at få sat de nye beboere ind i stalden, hvor han forventer, at tingene kommer til at spille fra første dag.

- Vi har prøvekørt alt, så der burde ikke være noget, der kommer bag på os. Det skulle gerne virke med det samme, og i og med, at de fleste ting er magen til den gamle stald, bliver det ikke den helt store omvæltning at komme herind, spår ægproducenten.