Semler Agro kommer med nyhed

Den nye trinløse, elektrisk styret transmission bliver helt sikkert et af omdrejningspunkterne hos Semler Agro.

Semler Agro, som har forhandlingen af de grønne John Deere-traktorer, er klar med nyt.

- Vi præsenterer den nye eAutoPowrTM fra John Deere. Det er en trinløs, elektrisk styret transmission. Den lander her i Danmark lige op til dyrskuesæsonen. Vi er begyndt at tage imod bestillinger af den, og den første er lige på trapperne, så vi kan få den med på dyrskue,siger Morten Skau Foged, der er commercial solution center manager hos Semler Agro.

Nyheden er verdens første elektriske trinløse transmission med elektromekanisk effektdeling, og den kan leveres til topmodellen John Deere 8R 410.

Sidste år sluttede John Deere i toppen af traktorstatistikken, og 2021 var i det hele taget et godt år for Semler Agro. Alligevel har man savnet at være på dyrskuet.

- Vi ser frem til at være med på dyrskuet i år. For især vores sælgere har savnet at have den tætte kontakt med kunderne, og det at kunne møde dem under de uformelle former, der er på et dyrskue. Det er et godt sted for os at møde vores kunder, lyder det fra Morten Skau Foged.

Effektivt Landbrug A/S

Odensevej 29
5550 Langskov