Jeg glæder mig til juleand og gris

Hvert år ved juletid deler jeg fra Verdens Bedste Fødevarer et indlæg, der bærer overskriften »Jesus gav os svinet«.

Indlægget bæres ellers mest af en ustyrlig glæde ved julemad, som især vikinger hjemvendt fra Mellemøsten giver udtryk for i bogen »Røde Orm«. Forfatter Frans G. Bengtsson skriver:

»Nu blev juleflæsket båret ind; og hærmænd og høvdinge tav, da de så det komme og trak vejret dybt og grinede ad glæde; mange løsnede deres bælte for at være fuldt rede fra begyndelsen.«

»Otte og fyrretyve oldensvin, velfedede, var, hvad Kong Harald plejede at lade slagte til jul; og han sagde gerne, at selvom dette ikke slog til for hele julen, blev der dog altid en god bid til enhver, og derefter måtte man nøjes med får og okser.«

»Lad mig straks få mere pølse, hvis det ikke er mod Kong Haralds bud; thi jeg har længe lidt nød i andalusiernes land, hvor der ikke findes føde for mænd, og det er syv jules blodpølse, jeg har længtes efter og aldrig smagt.«

Det frie liv på gården

Jeg skal helst ikke bede om noget blodpølse, men ellers er jeg også svært begejstret for julemaden. Så begejstret, at jeg har købt juleand og flæskesteg fra Sandgaarden i Odsherred i Nordvestsjælland. Helt uden at skele til prisen.

Jeg elsker at følge med hos Sandgaarden. Grise, ænder, gæs, høns og katte lever det frie liv på gården, og det er derfor med ekstra stor glæde, at jeg til jul sætter tænderne i and og gris fra gården.

Den fortælling om maden, jeg får fra Sandgaarden, er til overflod prisen værd. Og jeg tror personligt på, at den gode historie kan fortælles om snart sagt alle danske fødevareproducenter, som hver dag knokler for at sætte mad på mit bord.

Det vil jeg gerne takke dem for, og det er derfor, jeg har stiftet Verdens Bedste Fødevarer. Vil du give mig en julegave, ville jeg elske at se dig som medlem.

Rigtig glædelig jul.