Kvægkongressen i Herning havde fokus på de kommende 2034-krav. Et af indlæggene handlede om, hvilken fremtid de ældre stalde har efter 2034.
- Mange har en ide om, at det bare er de små stalde, der ikke kommer til at kunne leve op til lovgivningen. Men nej, det er det ikke. Det er alle jeres stalde. Jeg kunne pege hver enkelt af jer ud og sige, det er din stald, og det er din stald. Så vi skal tage det her alvorligt.
Sådan sagde Vibeke Fladkjær, KvægXperten, som sammen med Anja Juul Freudendal, Seges Innovation, holdt oplæg ved Kvægkongressen i Herning.
Et oplæg om hvilken fremtid, ældre stalde har efter 2034.