Arla sætter afregningsprisen for både økologiske og konventionel mælk op fra og med tirsdag, meddeler mejergiganten.
Arla øger afregningsprisen for både økologisk og konventionel mælk med 2 eurocent, eller 14,6 øre pr. kilo med virkning fra tirsdag.
Det meddeler Arla mandag. Dermed vil Arlas acontopris for konventionel mælk af bedste kvalitet baseret på non-gm-foder, FarmAhead™ Check, FarmAhead™ tillæg og vedligeholdelsesomkostninger og logistiktilskud være 375,0 øre/kg.
Arlas acontopris for økologisk mælk vil stige med 14,9 øre/kg (2,0 €c/kg) fra 1. oktober 2024. Dermed vil Arlas acontopris for økologisk mælk af bedste kvalitet, baseret på FarmAhead™ Check, FarmAhead™ Tillæg og vedligeholdelsesomkostninger og logistiktilskud være 427,6 øre/kg.
Den kvartalsvise valutakursjustering påvirker negativt acontoprisen I DKK med 0,3 øre/kg.
Flere årsager til opjustering
Arla oplyser, at en stabil global mælkebeholdning, en positiv udvikling i detailsalget og stigninger på råvaremarkederne er de primære årsager til den justerede afregningspris.
Den samlede mælkeproduktion i EU og Storbritannien steg i juni med 0,7 procent i forhold til året før. I modsætning til de foregående fire måneder var både fedt- og proteinindholdet højere, hvilket resulterede i en 0,1 procent stigning i den energikorrigerede produktion i forhold til året før.
Også en af Arlas rivaler, hollandske FrieslandCampina skruer op for afregningspriserne.
For oktober sætter det hollandske selskab priserne op med 2,5 euro pr. 100 kg. mælk for konventionelle producenter, mens økologer kan se frem til en stigning på 1,5 euro for 100 kg. mælk.
Det betyder, at prisen for 100 kg. konventioenel mælk her indbringer 398.53 kr., mens afregningen for 100 kg. økologisk mælk bliver 451,16 kroner, skriver Landbrugsavisen.