Den årlige lønstigningstakt falder fra 3,6 procent i 4. kvartal 2022 til 3,1 procent i 1. kvartal 2023. Det viser det såkaldte lyntal fra Dansk Arbejdsgiverforening, som netop er blevet offentliggjort.
Og spørger man Palle Sørensen, der er cheføkonom ved Nykredit, skyldes faldet ikke en tendens om et lavere lønpres.
- Faldet afspejler formentlig ikke et aftagende lønpres. Arbejdsmarkedet er fortsat meget stramt – beskæftigelsen stiger fortsat og ledigheden er kun steget marginalt. Samtidig melder mange virksomheder fortsat om mangel på arbejdskraft, og seneste måling viste tilmed en stigning inden for bygge og anlæg, udtaler han i en kommentar mandag.
- Særlige forhold, herunder Covid-19-nedlukningen i 2022 og de igangværende overenskomstforhandlinger, er formentlig hovedårsagen til faldet fra 4. til 1. kvartal. De virker for eksempel nærliggende, at lønforhandlinger udskydes indtil aftalerne falder helt på plads – og det var ikke tilfældet sidste år, tilføjer han.
Og der kan potentielt være gode nyheder på vej, hvis man er beskæftiget på det private arbejdsmarked, påpeger cheføkonomen.
- Lander de lokale forhandlinger nogenlunde som ventet, så kan danskerne – på det private arbejdsmarked vel at mærke - se frem til langt højere lønstigningstakter end i første kvartal. Offentligt ansatte og danskere på overførselsindkomster kompenseres dog først med forsinkelse. Det ændrer ikke på, at de højere lønninger formentlig lander på et tørt sted i lyset af den fortsat høje inflation.
