Det betyder, at al aktivitet overgår til Herborg-afdelingen, og at værkstedet i Farre-afdelingen lukker for modtagelse af maskiner til reparation og udlevering af reservedele pr. 31. december 2024.

- Vi samler vores dygtige personale for at fastholde og udvikle kompetencer til at kunne servicere vores kunder professionelt og effektivt. Samtidig bibeholder vi nærheden til Farre-området og Midtjylland via vores mobile serviceteknikere, der hurtigt kan rykke ud og foretage service og reparationer med deres veludstyrede mobile servicevogne, udtaler Søren Lundby, CEO i Semler Agro.

Fremadrettet vil større reparationer og serviceopgaver blive udført i servicecentrene i Herborg og Vejrup eller i en af de øvrige afdelinger i Semler Agros landsdækkende servicenetværk.