Sivertsen A/S inviterer i samarbejde med Agco danske landmænd til MF eXperience Tour, når det europæiske roadshow lægger vejen forbi Slagelse Landbrugsskole i uge 19. Her får besøgende mulighed for at opleve Massey Fergusons maskinprogram samlet ét sted – med fokus på praksis og rådgivning.

Arrangementet afholdes fra tirsdag den 5. maj til torsdag den 7. maj og er målrettet både landbrug, entreprenører og kommuner. Ifølge Sivertsen A/S er ambitionen at give deltagerne et samlet overblik over maskiner, teknologi og løsninger, der kan anvendes direkte i den daglige drift.

- Vi vil gerne give vores kunder mulighed for at opleve maskinerne i praksis og få en dialog om deres konkrete behov. Det handler både om traktorer, redskaber og optimering af driften, lyder det fra Sivertsen A/S.

Forventer stor opbakning

Programmet omfatter blandt andet rådgivning om trækkraftoptimering, dækvalg og præcisionslandbrug samt faglige oplæg med fokus på effektiv drift. Derudover bliver der mulighed for at se og opleve en række af Massey Fergusons modeller på tæt hold.

MF eXperience Tour er et europæisk koncept, som i 2025 besøger 14 lande. Ifølge arrangørerne har touren siden 2019 haft over 24.000 besøgende, og erfaringerne viser stor interesse for at samle maskiner og rådgivning i ét format.

Hos Sivertsen A/S forventer man også stor opbakning i Danmark, hvor arrangementet giver landmænd mulighed for at få indblik i op til 31 modelserier - uden at skulle besøge flere forskellige lokationer.

Traktorer og maskinerMaskiner