Italienske Merlo har sendt en ny teleskoplæsser i TurboFarmer-serien, og den udbydes nu via Brdr. Holst Sørensen.

Den nye teleskoplæsser går under navnet TF65.9, og den er bygget til at håndtere store mængder af tungt materiale.

Teleskoplæsseren er den ideelle størrelse til landbrug, biogasanlæg og til planteavlere. Til den tungere industri, på lossepladser, genbrugsstationer og savværker. Med en løftekapacitet på 6,5 tons og en læssehøjde på 8,8 meter, byder Merlo med TF65.9 på en teleskoplæsser med flere nyheder.

Merlo TF65.9 er udstyret med en 4-cylindret Fiat Powertrain -FPT Stage-V motor på 170 hestekræfter med vendbare kølervinger som standard. Transmissionen er hydrostatisk med EPD-kontrol, til styring af motoromdrejninger uafhængig af kørehastigheden.

Joy med joystick

Fra joysticket aktiveres ECO-mode. EPD-kontrol og ECO-mode sørger for maksimal brugervenlighed, ydeevne og et reduceret brændstofforbrug. Topfarten på TF65.9 er 40 kilometer i timen.

Merlo TF65.9 har et nyt og automatisk tilpasset stabilitetsstyringssystem. Det hedder ASCS (Adaptive Stability Control Service, red.), og består blandt andet af en ny ti tommer skærm, der viser maskinens øjeblikkelige belastning samt sikkerhedsniveau. Alle maskinens bevægelser registreres uafhængigt, hvilket giver maksimal udnyttelse samt brugervenlighed af maskinen.

Arbejdsområdet kan indstilles med begrænsninger for løftehøjde og udskud hvilket kan forhindre utilsigtet høje løft i lukkede bygninger. Fri zone, når bommen er i den inderste position, deaktiveres sikkerhedsfunktionerne, hvilket giver en mere smidig og præcis gravefunktion med maskinen.

Højere brydekraft

Redskabs fæstet nye opbygning giver op til 40 procents højere brydekraft ved brug af skovle. ASCS giver også mulighed for at justere hastigheden på de forskellige funktioner som løft/sænk, udskud, tilt og hydraulik flow til redskabet samt konstant flow.

Som option er det muligt at få flydestilling på bommen, en ideel løsning når redskaber som kost og sneplov er monteret på teleskoplæsseren. En anden nyhed er »Set-Point« funktionen.

Funktionen gør det muligt at gemme en bestemt position på bommen, højde længde samt vinkel på redskabet med »memory«-kontakten. Med et tryk på »Set-Point«-kontakten i joysticket, returnerer maskinen automatisk tilbage til den gemte position.

Maskiner