Rækkesåmaskine lanceres nu i 16 eller 24 rækker
Väderstad udvider maskinprogrammet i Tempo-rækkesåmaskinerne med en helt ny Tempo L 16-24 Central Fill, der tilbydes med enten 16 eller 24 rækker og en tankkapacitet til frø på 2.200 liter og til gødning på 5.000 liter.

Den nye Tempo L Central Fill vil kunne fås med enten 16 eller 24 rækker, som giver en rækkeafstand fra 450 til 762 mm, afhængig af modellen. For at matche den høje kapacitet er maskinen udstyret med en tank på 2.200 liter til frø og 5.000 liter til gødning, hvilket tilsammen giver en tankkapacitet på 7.200 liter. Pressefoto
Den nye Tempo L Central Fill vil kunne fås med enten 16 eller 24 rækker, som giver en rækkeafstand fra 450 til 762 mm, afhængig af modellen. For at matche den høje kapacitet er maskinen udstyret med en tank på 2.200 liter til frø og 5.000 liter til gødning, hvilket tilsammen giver en tankkapacitet på 7.200 liter.
- Tempo L-familien vokser, og den nye Tempo L-Central Fill med en centralt placeret tank til både såsæd og gødning lanceres nu, sagde Mattias Hovnert, Senior Vice President Sales & Marketing for Väderstad på et netop afholdt pressemøde, og fortsatte:
- Central påfyldning betyder, at i stedet for at fylde frø i hver enkel rækkeenhed, skal chaufføren kun fylde én central tank. Tempo'en distribuerer derefter såsæd og gødning til hver enkel rækkeenhed, alt sammen ved verdensrekord hastighed og præcision.

To blæsere i forenden
Med central påfyldning er det nu muligt at nå endnu mere i løbet af en arbejdsdag, og derved øge kapaciteten yderligere.
- Tanken på Tempo L-Central Fill er udstyret med to blæsere i forenden for at sikre høj kapacitet på udsåningen af både gødning og frø. Teknologien bag Central Fill er meget intuitiv, der er ingen central udmader, i stedet regulerer hver enkelt rækkeenhed efter hvor mange frø, der er brug for til at fylde PowerShoot-såhuset på rækkeenheden, forklarer Mattias Hovnert.
Den nye Tempo L 16-24 med central påfyldning får premiere på Agritechnica i februar 2022, og rækkesåmaskinen vil være klar til levering i slutningen af 2022.