Onsdag og torsdag den 10.-11. maj kan man se på Horsh-maskiner, Annaburger-vogne samt masser af mærker inden for vandings-, kartoffel- og græsudstyr, når WekoAgro i Hammel holder åbent hus.
WekoAgro, der importerer og sælger landbrugsmaskiner, holder åbent hus i afdelingen i Hammel onsdag og torsdag den 10.-11. maj.
Her vil man blandt andet kunne se forskellige Horsch-maskiner og Annaburger-vogne i en udstilling på cirka 5.000 kvadratmeter, fortæller driftdirektør Jesper Fogsgaard.
Udstillingen byder blandt andet på den nye Horsch Versa SW-rotorharve på seks meter og den nye Horsch Fortis 6AS-harve.
Derudover vil pladsen blive fyldt med vandings-, kartoffel- og græsudstyr fra WekoAgros afdelinger i Bording og Hoven.
Åbent hus-tilbud
Indenfor vandingsudstyr- og tilbehør samarbejder WekoAgro med Fasterholt Maskinfabrik A/S og Scanregn A/S, og inden for kartoffeludstyr tilbyder firmaet mærker som Standen, AVR, VSS og Downs. Også Agrodan (nedfælder- og ammoniakudstyr) vil være repræsenteret.
Desuden vil lageret bugne af tilbud på slid- og reservedele, og der vil også være åbent hus-tilbud på de populære vandtanke fra Enduramaxx.
Endelig vil man også kunne møde repræsentanter fra blandt andre Nykredit og Dansk Planteinspektion.
WekoAgro vil sørge for fuld forplejning med pølser, fadøl og sodavand, og begge dage vil der være mulighed for at køre forbi brugtcenteret på Viborgvej 198, hvor der udover gode tilbud serveres kaffe og kage.
På førstedagen varer åbent hus-arrangementet fra kl. 10 til 20, mens det på andendagen slutter kl. 17. Adressen er Viborgvej 50, Hammel.
Stor lagerkapacitet sikrer vækst hos WekoAgro