John Deere sælger SABO til Mutares

John Deere har meddelt, at der er underskrevet en aftale om at sælge SABO Maschinenfabrik til Mutares SE & Co. Overdragelsen er betinget af lovmæssig godkendelse af Federal Cartel Office Bundeskartellamt i Tyskland.

SABO producerer Walk-behind plæneklippere og andre maskiner til udendørs brug, som de tilbyder private, kommuner og firmaer, der beskæftiger sig med vedligeholdelse af have og anlæg. Det tyskbaserede selskab hjemmehørende i Gummersbach blev grundlagt 1932 og har været et datterselskab under Deere & Company siden 1991. SABO har cirka 125 ansatte.

Mutares, med hovedsæde i München, er en privat virksomhed, der for øjeblikket ejer 13 selskaber i brancher inden for biler og mobilitet, teknik og teknologi og serviceydelser.

SABO vil bevare ejerskab af sine varemærke-aktiver og sin virksomhed i Gummersbach. Selskabet vil fortsat producere Walk-behind plæneklippere og håndholdte maskiner til udendørs brug og vil markedsføre disse maskiner gennem dets nuværende netværk af over 1.100 specialiserede forhandlere i Tyskland, Østrig, Belgien, Holland, Slovakiet og Schweiz. Medarbejdere, kunder, leverandører, forhandlere og distributører vil kun mærke få ændringer i den daglige drift, ifølge Deere og Mutares.

- SABO er et førende varemærke inden for kvalitetsplæneklippere og håndholdte maskiner i Europa, og selskabet er velpositioneret for vækst med dets sortiment af batteridrevne maskiner, sagde John Deeres Tim Merrett, Vice President, Turf & Compact Utility. - Imidlertid skifter Deere fokus til nøgleproduktionssystemer, som sikrer, at vores maskinteknologi altid vil være banebrydende. Yderligere investeringer i Walk-behin plæneklippere var ikke længere strategisk hensigtsmæssig.

- Deere forlader ikke plæneplejebranchen. John Deere vil fortsat producere en stor portefølje af maskiner til pleje af plæne og anlæg beregnet for private, erhverv samt vedligeholdelse af golfbaner, udtaler Merrett.

Læs også