Det bliver et Agritechnica, der er fuldt booket med masser af teknik- og maskinnyheder, de besøgende kan se frem til i november måned i Hannover.

Alle 23 haller er fuldt belagt på de knap 40 hektars store udstillingsareal i Hannover Messecenter og de over 2.750 udstillere fra 51 lande ventes, at få besøg af omkring 450.000 fra omkring 130 lande verden over, heraf forventes der over 100.000 internationale gæster.

Så nu tælles der for alvor ned til verdens største landbrugsmaskinudstilling, Agritechnica, der afvikles i dagene 10. til 16. november Hannover, hvor 10. og 11. november er VIP-dage.

Under overskriften »Global Farming – Local Responsibility« (Global landbrug - lokalt ansvar) sætter Agritechnica-udstillingen fuld fokus på fremtidens fødevareproduktion, produktionsudstyr til produktionslandbrugene, planteavlerne og maskinstationerne samt ikke mindst miljøet.

58 danske udstillere

Også Danmark er repræsenteret på Agritechnica-udstillingen og hele 58 virksomheder er tilmeldt plus en dansk pavillon, der organiseres af den danske ambassade i Tyskland. I alt 1.700 internationale udstillere er tilmeldt ud af de i alt 2.750 udstillere.

Italien har den største repræsentation med 366, Kine med 158, Tyrkiet med 113, Holland med 110, Frankrig med 98, Østrig med 77, Polen med 64, England med 60 og Danmark med 58.

Der er registreret 291 nyheder fra 148 udstillere, der kommer fra 24 forskellige lande.

Maskiner