Vestjyllands Andel har valgt ny bestyrelsesformand

Efter 20 år på posten afholdt Leif Haubjerg – i forbindelse med det nyligt afviklede VA Folkemøde – sin sidste beretning som bestyrelsesformand for Vestjyllands Andel. Valg til formandsposten var derfor ét af punkterne på dagsordenen, da grovvareselskabets repræsentantskab og bestyrelse var samlet.

Flere repræsentantskabsmedlemmer meldte deres kandidatur til bestyrelsen, hvilket resulterede i et kampvalg i Område Midt. Dét faldt således ud, at Dorte Kvistgaard Christensen blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem, mens Søren Bonde Laustsen blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem i Område Syd. Sidstnævnte får desuden fornøjelsen af at fortsætte som repræsentantskabsformand.

På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev der indgivet forslag til valg af ny bestyrelsesformand. I den forbindelse gik ét navn igen på forslagssedlerne, og dermed kunne Alex Ostersen lade sig udnævne som ny formand i Vestjyllands Andel – uden modkandidater.

Mens Alex Ostersen besætter formandsposten i Vestjyllands Andel, fortsætter Jens Peder Bendtsen i rollen som næstformand.

 

Vestjyllands Andels bestyrelse:

Alex Ostersen (formand)

Jens Peder Bendtsen (næstformand)

Bjarne Vendelbo Andersen

Martin Møller Jensen

Martin Pedersen

Niels Overgaard

Peter Just

Troels Lundby

Dorthe Kvistgaard Christensen

Søren Bonde Laustsen

Nicolai Hansen (eksternt bestyrelsesmedlem)

Preben Tang Andersen (medarbejdervalgt best. medlem)

Læs også