Ny ledelse skal styrke Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd bliver styrket med en ny ledelse, hvor Grethe Saabye tiltræder som sekretariatschef, mens Noa Jankovic bliver ny public affairs chef.

Efter fire et halvt år i Landdistrikternes Fællesråd, heraf de seneste to år som kontorchef, tiltræder Noa Jankovic stillingen som public affairs-chef.

Fællesrådets nuværende næstformand Grethe Saabye bliver ansat som sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd.

Grethe Saabye ser frem til at fortsætte sit virke i Landdistrikternes Fællesråd i den nye rolle.

- I rollen som sekretariatschef får jeg lov til at bygge videre på den platform, vi har fået skabt i Landdistrikternes Fællesråd. Det er gået rigtig stærkt de senere år - vi har lagt skinnerne, mens toget kørte så at sige. Med den nye ledelsesstruktur får vi mulighed for at stoppe en smule op og reflektere over den retning, vi skal udstikke for Landdistrikternes Fællesråd i fremtiden. Dén opgave glæder jeg mig meget til, siger Grethe Saabye.

Læs også