Noter Nord uge 38-2021

 

 

Agrointelli vil bidrage positivt til klimaregnskabet

Hvordan skaber vi en grøn genstart efter coronakrisen? Det spørgsmål stillede Vækstfonden sig selv og samarbejdspartnere, da fonden var på turne i hele landet. Og i det midtjyske er der særligt ét stærkt grønt potentiale: bæredygtige fødevarer.

En af de virksomheder, der blandt andet arbejder med den grønne omstilling, er aarhusianske Agrointelli. Agrointelli har udviklet en robot, der kan sprøjte i de rette mængder og kun på selve afgrøden. Det betyder væsentlig mindre belastning af natur og miljø og sikrer bedre udnyttelse af det samme areal og større udbytte.

 - I Agrointelli har vi et mål om at bidrage positivt til klimaregnskabet. En meget vigtig del af vores vision og strategi, og det er de seneste år kun blevet endnu mere afgørende, at vi får ændret udviklingen i en rivende fart. Det vil vi hos Agrointelli. Vi skal fortsat være verdensførende inden for fødevareproduktion, men vi også skal gøre det på en bæredygtig og ansvarlig måde, siger Ole Green, CEO og founder i Agrointelli. 

 

Etableringen af folkeskove er i gang

Coop og Hedeselskabet har præsenteret den første af en række folkeskove på samlet 1.000 hektar, som Coop vil etablere hen over de næste 10 år. Den første folkeskov er ved Idomlund i Holstebro. De første 250.000 træer og buske er blevet plantet i løbet af de seneste måneder.

Arealet ved Idomlund er på 113 hektar (svarende til knap 200 fodboldbaner). Coop har købt det i samarbejde med Hedeselskabet. Formålet med Coop Folkeskove er at skabe ny natur, der kan bidrage til øget biodiversitet, beskytte drikkevandet, skabe rekreative fællesarealer og forbedre klimaet.

Finansieringen sker blandt andet gennem salg af skovbeviser og donation af tomme flasker i Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Coop 365 og Dagli´Brugsen. Status er, at der er solgt skovbeviser for godt 250.000 kroner, og kunderne har foreløbigt doneret cirka 2,5 millioner kroner.

 

 

Sneglene stortrives i marken

Der er trivsel i bestanden af snegle. Der er oftest flere snegle på lerjord end på de lette sandjorde. Sneglene befinder sig om dagen og ved meget varme forhold under jorden, i sprækker og imellem knolde eller sten. De tåler ikke udtørring. Først når mørket falder på, bevæger de sig op til overfladen og spiser. Derfor er det bedste tidspunkt at finde dem på om aftenen eller tidlig morgen, lyder det fra Velas i nyhedsbrevet FlexNyt.

Er man i tvivl om, hvorvidt der er snegle i marken, kan man lægge en tallerken, et låg eller andet i marken med en kopfuld havregryn, mel eller lignende under og kigge til »fælden« den efterfølgende morgen.

Er der behov for bekæmpelse, opfordrer Velas til, at man kontakter sin rådgiver.

 

 

Hjortejagt med bue og pil tilladt ét år mere

Forsøgsordningen, der blev indledt i 2017, og som tillader buejagt på de tre store hjortearter, blev i august blevet forlænget med ét år frem til 31. august 2022. Det oplyser Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har i forsøgets første tre jagtår modtaget 140 indberetninger om 140 nedlagte hjorte fra jægere, som har jaget med bue og pil.

Nye buejægere kan komme med i forsøgets ekstra år, men for at deltage skal man have en påtegning på jagttegnet om, at man har lov til at gå på buejagt.

Buejægerne er også forpligtede til at indberette en række informationer om det nedlagte vildt, så Miljøstyrelsen har mulighed for at evaluere forsøget.

 

 

Det er sæson for udtagning af jordprøver

For at sikre det størst mulige udbytte og minimere udgifterne til kalk og gødning, er det vigtigt at kende indholdet af næringsstoffer i marken.

I det seneste FlexNyt opfordrer Velas derfor til, at efteråret udnyttes til at få udtaget jordprøver i de marker, hvor det er længe siden, jorden sidst er analyseret.

Jordbundsanalyser viser, hvor store mængder næringsstoffer jorden stiller til rådighed for afgrøden. Med kendskab til jordens næringsstoftilstand, kan afgrøden gødes korrekt og derigennem opnå det bedste økonomiske resultat.

Det anbefales at få ejendommens marker analyseret hvert 5. til 7. år.

Ifølge Velas foregår prøveudtagningen typisk i perioden fra høst til vækstsæsonens begyndelse det efterfølgende forår.

 

Forskere vil undersøge døde harer for gift

Der bliver færre og færre harer i Danmark, og det skal et hold danske forskere de kommende år nu undersøge nærmere, skriver Jyllands-Posten. En af teorierne er, at sprøjtegifte har en indflydelse på harernes sundhed.

- En stor del af årsagerne til harens tilbagegang i Danmark skal formentlig søges i ændringer i landbrugets dyrkningsformer, siger Sussie Pagh, seniorforsker på Aalborg Universitet.

Hun peger på, at landbruget tidligere var præget af små marker med stor variation i afgrøderne. Moderne landbrug er derimod større markflader med få afgrøder og udbredt brug af pesticider.

Miljøstyrelsen har bevilget 2,7 millioner kroner til projektet, hvor forskerne vil undersøge sundheden hos 400 døde harer. 100 af dem vil blive undersøgt for forskellige pesticider, fortæller forskerne.

 

 

Brdr. Toft flytter i nye rammer

Stadig større sprøjter og højere aktivitetsniveau har fået sprøjtespecialistfirmaet Brdr. Toft A/S til at se sig om efter nye faciliteter. 

- Vi har fundet egnede bygninger i industrikvarteret på Norgesvej i Hammel, hvor vi i stolpefrie haller med kraner i loftet bedre kan håndtere store moderne maskiner, fortæller firmaets salgs- og marketingchef Finn Søndergaard og fortsætter:

- Efter ombygning vil vi kunne folde to sprøjter med op til 45 meter bombredde ud samtidigt i klargøringshallen, og med portalkran i loftet vil det kraftigt effektiviserer vores klargøring og service. I en tilstødende hal etableres smede- og traktorværksted, og i den sidste del af bygningen reservedelslager og ekspedition samt hydraulikværksted.
Det samlede grundareal er på omkring 20.000 kvadratmeter, cirka halvdelen asfaltbelagt, så der er gode muligheder for fremtidig udvidelse og plads til nye og bruge maskiner samt test og afprøvning af maskiner.

- Med den nye placering i Hammel rykker vi cirka 10 kilometer vestpå og tættere på vores landbrugskunder sammenlignet med Sabro, hvor storbyen Århus udgjorde det østlige opland. I forhold til kunder fra nord og syd bliver afstanden til Hammel den samme som tidligere. Vi glæder os til at tage imod nye som gamle kunder i nye rammer fra 1. november, siger Karsten Sørensen.

 

Danish Agro investerer i hampefrø-virksomhed

Danish Agro har et strategisk fokus på plantebaserede fødevarer og har netop indgået aftale om køb af 70 procent af hampefrø-virksomheden Møllerup Brands, som dyrker, forarbejder, udvikler og sælger hampefrøprodukter, der blandt andet bruges til fødevarer.

Familien Gamborg, som også står bag Møllerup Gods, forbliver aktionærer og vil fortsat være aktive i at udvikle virksomheden sammen med Danish Agro. Koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, glæder sig over aftalen og påpeger, at markedet for plantebaserede fødevarer er i en spændende udvikling.

- Hampefrø er en super spændende råvare med mange rigtig gode ernæringsmæssige og produktionsmæssige egenskaber, og så er hamp en nøjsom plante, der er god for miljøet, siger Henning Haahr.

 

Læs også