Mange landbrugere planlægger at søge bio-ordninger i år
Landbrugsstyrelsen har lavet en undersøgelse blandt danske landbrugere, som peger på, at flere er interesserede i at søge en af de fem nye grønne bio-ordninger. Undersøgelsen viser dog også, at en del landbrugere er i tvivl, om de vil søge. Det er de især, hvis de ikke har søgt en bio-ordning før.
Landbrugerne har fra 2023 kunnet søge de såkaldte bio-ordninger, som giver tilskud til indsatser i marken for forbedret miljø, natur, biodiversitet og klima. Det valgte 72 procent af alle landbrugere at gøre sidste år. 22 procent af alle landbrugere søgte mere end én bio-ordning.
Undersøgelsen viser desuden, at 80 procent af de landbrugere, som allerede har søgt en given bio-ordning i år, vil søge den samme bio-ordning på et tilsvarende eller større areal i år.
Ny fond sætter fokus på markforsøg
Fjerkræavlere har Fjerkræafgiftsfonden, mælkeproducenter har Mælkeafgiftsfonden og så videre. Landbrugets fonde har hidtil omfattet i alt 12 fonde, der yder tilskud til aktiviteter, der skal styrke landbruget på flere parametre, herunder konkurrenceevnen.
Men der har hidtil ikke været en for planter. Det er der lavet om på nu med nummer 13 i rækken, og fonden har fået navnet Planteafgiftsfonden, hvis formål er »at bidrage til en bæredygtig udvikling af planteproduktionen og understøtte den grønne omstilling af landbruget«, skriver Sagro.
- Det her er landmændenes egne penge, og de bliver gearet med penge fra Promilleafgiftsfonden. Hvor meget det bliver, er endnu ikke fastlagt, siger Kristian Gade, formand i Holstebro Struer Landboforening.
Afgiften, 15 kroner pr. hektar, vil blive opkrævet første gang i år.
Pengene skal blandt andet gå til markforsøg landet over, hvor der for eksempel skaffes ny viden om dyrkningsmetoder med videre, der skal sikre, at dansk landbrug fortsat er helt oppe i den allerbedste del af verdenseliten.
Jyske Lidl-leverandører nomineret til europæisk hæder
Hvert år kårer branchemagasinet European Supermarket Magazine de bedste private label-produkter i detailhandlen på tværs af 23 europæiske lande – og i år er to af Lidls produkter fra private-label serien En Bid af Danmark nomineret. Det gælder Hedekaffe og Mammen Mejerierne, to jyske leverandører, som leverer til Lidls private label-serie, der udelukkende består af danske produkter af høj kvalitet.
- Det er en stor anerkendelse at to af vores En Bid af Danmark-produkter er blevet nomineret som årets bedste private label-produkter i Europa. Det understreger ikke kun opmærksomheden omkring vores produktserie, men det er især også en hyldest af dem, der står bag produktet, som dagligt arbejder på at skabe danske produkter af høj kvalitet til vores kunder, udtaler Maria Lovecchio, indkøbsdirektør i Lidl.
Vinderne af European Private Label Awards 2024 kåres medio marts.
Rolig vinterhandel for kalve- og oksekød
Varerne flytter sig fortsat i vintertempo på det europæiske marked for okse- og kalvekød, skriver Danish Crown Beef iet nyhedsbrev.
Et lavere udbud passer fornuftigt til efterspørgslen, der ikke viser de store impulser, hvilket er helt traditionelt for årets første måneder.
- Markedet kan vel bedst beskrives som jævnt for øjeblikket. Der er ikke nogen impulser, der flytter priserne eller efterspørgslen markant, men på den anden side, så får vi placeret varerne fra uden at bygge lagre op, fordi udbuddet er relativt småt, siger Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef.
Markederne i Sydeuropa er fortsat acceptable for årstiden, men udenfor Europa er priserne markant lavere, og det sætter sig især i priserne for huder og biprodukter.
- Lige nu arbejder vi benhårdt på at stå rigtigt, når efterspørgslen begynder at stige i takt med temperaturerne. Det foregår i tæt samarbejde med kunderne, men vi skal ud af de koldere måneder, før det for alvor begynder at centrere sig om andet end udskæringer til hverdagstallerkenen, siger Henning Sønnichsen.
Danish Agro i international aftale om digital siloovervågning
En ny aftale sikrer udbredelsen af SiloInsite til hele landbrugskoncernen Danish Agros markedsområde omkring Østersøen.
Danish Agro introducerede SiloInsite til de danske landmænd i 2022, og løsningen har i dag etableret sig i dansk landbrug med 627 installerede sensorer fordelt på 250 bedrifter. Efter et år på det danske marked er udlandet begyndt at røre på sig, og Danish Agro har derfor underskrevet en international aftale. Aftalen forpligter Danish Agro til at nå 1000 installationer inden for et år på koncernens markedsområde, skriver koncernen i en pressemeddelelse.
De første SiloInsite-enheder har allerede fundet vej til udlandet gennem Danish Agro koncernens datterselskab Vilomix. Her har en kunde i Letland erhvervet sig 28 sensorer. Kunden startede med 14 sensorer og anskaffede sig efterfølgende yderligere 14. Derudover er den digitale løsning ved at blive afprøvet i Finland, hvor batteriets holdbarhed testes i det hårde vintervejr.
Danske landmænd, der har erhvervet sig SiloInsite, har i gennemsnit mere end fem censorer fordelt på deres bedrifter, og hver bedrift har i gennemsnit mere end to installationer af det digitale overvågningsværktøj.
Danish Agros primære markedsområde omfatter Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland.
Jordbakterier skal optimere kornudbyttet
Det tværfagligt projekt NSECURE med forskere fra Arhus Universitet og Aalborg Universitet har til formål at forske i bæredygtige metoder til at optimere udbyttet af kornafgrøder ved at udnytte jordbakterier.Nu har projektet modtaget en bevilling på 15 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
- Sammen har vi opdaget, hvordan bælgplanter opretholder et mikrobielt miljø omkring deres rødder, hvilket holder de kvælstoffikserende bakterier i en gavnlig, symbiotisk tilstand. Denne bevilling giver os nu mulighed for at anvende vores viden og kapacitet til at samarbejde på tværs af discipliner for at løse udfordringen med at opretholde et mikrobielt miljø i kornets rodnet, så gavnlige bakterier kan trives og levere fikseret atmosfærisk kvælstof til deres plantevært, siger professor Simona Radutoiu, der er leder af projektet.