Klimaberegning er ikke nok: Økologisk fjerkræ skal vurderes bredere

Hvor stort er klimaaftrykket fra økologisk fjerkræproduktion sammenlignet med konventionel produktion?

Det spørgsmål forsøger Innovationscenter for Økologisk Landbrug at komme tættere på med en ny analyse, som ventes færdig senere på året. Men allerede inden resultaterne ligger klar, advarer chefkonsulent Julie Cherono Schmidt Henriksen mod at gøre klimaudledningen pr. kilo produkt til den eneste målestok.

En sammenligning bør efter hendes vurdering også inddrage blandt andet foderproduktion, kulstoflagring, biodiversitet og dyrevelfærd.

- Når man ikke medregner de faktorer eller anvender en målestok, der er baseret på konventionel produktion, til at måle økologisk produktion, får man ikke et retvisende resultat, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Innovationscenterets analyse skal gennem scenarieberegninger vise, hvordan klimaaftrykket ændrer sig, når en konventionel fjerkræproduktion omlægges til økologisk drift.

Mangler data om fritgående dyr

Analysen kommer, efter at Oxford University har offentliggjort en rapport, der på baggrund af britiske data fra 2009 og 2010 konkluderer, at økologisk ægproduktion har et markant højere klimaaftryk end konventionel ægproduktion.

Ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug er der imidlertid behov for nyere og mere dækkende data, før man kan foretage en retvisende sammenligning under danske forhold. En central udfordring er ifølge Julie Cherono Schmidt Henriksen, at der findes begrænset viden om klimaaftrykket fra fritgående dyr.

Netop adgangen til udearealer er et af de punkter, hvor den økologiske produktion adskiller sig væsentligt fra den konventionelle.

- Det er en udfordring, at vi mangler viden og forskning, når det handler om klimaaftrykket fra fritgående dyr. Det gælder både for kvæg, grise og fjerkræ, siger hun i en artikel, der er offentliggjort på innovationscenterets hjemmeside.

Begrænset grundlag

Innovationscenterets kommende analyse bliver udarbejdet på baggrund af de eksisterende data. Men også her er grundlaget begrænset.

- Vi laver analysen ud fra de eksisterende data på området, men datagrundlaget er snævert og mangler en opdatering. Det gælder for hele den økologiske produktion og især for fjerkræområdet, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Fjerkræproduktionen fylder mindre end produktionen af grise og kvæg, og der er ikke udsigt til, at fjerkræ bliver omfattet af en klimaafgift. Det kan ifølge chefkonsulenten være med til at forklare, hvorfor området har fået mindre opmærksomhed.

Klima pr. kg favoriserer intensiv produktion

Resultatet af en klimaberegning afhænger i høj grad af, hvilken metode der anvendes.

Når klimaaftrykket beregnes pr. kg æg, vil buræg og skrabeæg fra konventionelle produktioner typisk have et lavere aftryk end økologiske æg. Det skyldes blandt andet, at den konventionelle produktion er mere intensiv og har en højere produktion i forhold til ressourceforbruget.

Men den beregningsmetode beskriver ikke nødvendigvis den samlede påvirkning fra produktionssystemet, mener Julie Cherono Schmidt Henriksen.

- Hvis man beregner klimaaftrykket ud fra den samlede klimabelastning fra hele produktionssystemet, forventer vi et resultat, der ser helt anderledes ud, siger hun.

Innovationscenteret vil derfor blandt andet se på betydningen af selvforsyning med foder frem for importeret foder. En større andel af græs og efterafgrøder kan desuden øge kulstoflagringen i jorden og dermed påvirke den samlede klimabalance.

Vil have flere hensyn med

Selv om den kommende analyse har klimaaftrykket som omdrejningspunkt, mener chefkonsulenten, at en vurdering af økologisk fjerkræproduktion ikke bør begrænses til drivhusgasudledning.

Økologisk produktion adskiller sig også fra konventionel produktion, når det gælder blandt andet dyrevelfærd og biodiversitet. De hensyn indgår ikke nødvendigvis i traditionelle klimaberegninger.

Dermed peger Julie Cherono Schmidt Henriksen på et grundlæggende dilemma: En snæver klimaberegning kan vise, hvilket system der udleder mindst pr. kg produkt, men den kan ikke i sig selv afgøre, hvilket produktionssystem der samlet set er mest bæredygtigt.

- Det er to forskellige produktionssystemer, og derfor har vi også brug for forskellige virkemidler til at reducere klimaaftrykket, som er en udfordring for hele den animalske produktion, siger hun.