Der er flere gode argumenter for at graduere udsæd. Det er god logik, der også understøttes af forsøg, at en ensartet og tæt plantebestand giver ensartet konkurrence mod græsukrudt. Det kan opnås med gradueret udsædsmængde, lyder det fra Seges Innovation.
Mens høsten så småt er ved at være afsluttet de fleste steder, og den sene rapssåning synger på sidste vers, er det knap tid til at gå i gang med kornsåningen endnu. Kniber det med at få tiden til at gå på de lidt for ofte forekommende regnvejrsdage, anbefaler Seges Innovation, at man interesserer sig for gradueret udsædsmængde.