Miljøstyrelsen meddelte mandag, at den forbyder alle 7 markedsførte produkter, der indeholder aktivstofferne fluazinam og fluopyram.

- Det vil få store konsekvenser ved dyrkning af korn, frø, majs og specielt kartofler. Dertil forbydes i alt 16 produkter, der også indeholder fluorforbindelser i aktivstoffet, oplyser Seges Innovation.

I korn mistes Propulse SE250 og Pro-Tector, som er to væsentlige midler, der anvendes til bekæmpelse af septoria i hvede samt bladplet- og skoldplet i byg.

- Det vil være forbundet med et udbyttetab, ligesom den allerede udbredte resistens mod de tilbageværende midler vil øges, fastslår Seges.

- I majs, raps og frøgræs viser forsøg, at der er brugbare alternativer, men det er altid bekymrende, når antallet af tilgængelige aktivstoffer indskrænkes, da det påvirker resistensforebyggelsen.

Propulse var ansøgt om regulær godkendelse i sukkerroer mod bladsygdomme, da den øger udbyttet ved svampebekæmpelse.

Da godkendelsen nu ikke kan opnås, mistes muligheden for et vigtigt svampemiddel i sukkerroer.

I korn mistes Propulse SE250 og Pro-Tector, som er to væsentlige midler, der anvendes til bekæmpelse af septoria i hvede samt bladplet- og skoldplet i byg.

I korn mistes Propulse SE250 og Pro-Tector, som er to væsentlige midler, der anvendes til bekæmpelse af septoria i hvede samt bladplet- og skoldplet i byg.

Ingen alternativer mod kartoffelskimmel

Aktivstoffet fluazinam indgår i blandt andet Shirlan Ultra m.fl. og er i dag afgørende for forebyggelse af kartoffelskimmel.

Særligt i kartoffeltyper med lang vækstsæson, som chips-, pommes frites- og stivelseskartofler, anvendes fluazinam i et sprøjteprogram med flere behandlinger i kombination med andre aktivstoffer med både behandlende og forebyggende effekt.

- For de øvrige typer af kartofler vil der også være tab som følge af manglende effektiv bekæmpelse af kartoffelskimmel. Værst er det for kvaliteten af læggekartofler, der er grundlaget for næste års avl, lyder det fra Seges.

- Når fluazinam udgår af sprøjteprogrammet, vil det få store erhvervsøkonomiske konsekvenser for kartoffelerhvervet og følgeindustrien, da der ikke findes godkendte alternativer, og det dermed ikke er muligt at udføre en effektiv forebyggelsesstrategi mod kartoffelskimmel.

Øget risiko for resistens

I Danmark er der meget få godkendte svampemidler til rådighed til forebyggelse af kartoffelskimmel.

Ved en utilstrækkelig bekæmpelse vil der være stor risiko for kraftige angreb og dermed en accelereret udvikling af fungicidresistens overfor de tilbageværende midler.

Aktivstoffet fluopyram i Propulse og Pro-Tector anvendes også mod kartoffelbladplet.

- Her er der ingen alternativer til fluopyram med tilstrækkelig effekt, som kan indgå i en strategi med difenoconazol. Forbuddet mod Propulse vil derfor fører til et mindre men betydende udbyttetab.

Alle i og udenfor kartoffelbranchen er derfor i fællesskab i gang med at afsøge mulighederne for at omstille til nye løsninger.

På kort sigt er der speciel fokus på test af alternative kemiske og biologiske midler, der kan erstatte brugen af både fluazinam og fluopyram.

På længere sigt vil der være fokus på forædling, afprøvning og opformering af nye og mere robuste sorter med flere resistensgener overfor speciel kartoffelskimmel.

- Der kan være en mindre forskel i sorters modtagelighed overfor kartoffelbladplet, men der er ingen kendte resistensgener, som er knyttet til kartoffelbladplet. Resistensforædling er derfor vanskelig, påpeger man fra Seges.

Nye dyrkningsmåder nødvendig

Hvis der er kartoffelskimmel i marken, er der stor risiko for, at der selekteres for nye aggressive skimmel-typer

Sorter med få resistensgener skal derfor kombineres med et minimum af svampemidler for at fastholde effekten af både resistensgener i planten og virkningen af svampemidler.

Der arbejdes derfor med at udvikle og tilpasse dyrkningssystemer, som holder smittetrykket lavt, ikke blot i marken men i hele landet, så risikoen for mutation og opformering af aggressive skimmel-typer kan holdes lavt.

- Den enkelte avler skal i samarbejde med deres rådgiver og aftagervirksomhed af stivelseskartofler vurdere på muligheder for at imødegå tab og opretholde sine forpligtigelser, understreger Seges

Yderligere afgørelser afventer

Der er flere produkter, som tilhører gruppen af PFAS-pesticider.

Miljøstyrelsen har meddelt, at man stadig er i gang med sagsbehandling af disse produkter. Derfor forventes først en afgørelse efter august 2025.

Så længe sagsbehandlingen ikke er afsluttet, kendes ikke konsekvenserne for disse produkter.

De andre produkter, som der nu er meldt forbud for – bortset fra fluazinam-produkterne – indeholder de samme aktivstoffer som dem, der stadig mangler at blive behandlet.

Planter