EU står over for den største udvidelse af rapsarealet i 16 år. Ifølge en ny rapport fra Expana ventes der i høståret 2026/27 dyrket 6,46 millioner hektar raps – en stigning på 7 procent i forhold til sidste år og 11 procent over gennemsnittet for de seneste fem år.

Den markante udvidelse kan føre til et betydeligt større udbud og dermed et vist pres på priserne. Ifølge Agromarkets er der allerede tegn på, at markedet reagerer.

- Prisen på rapsfrø ramte for yderligere en uge siden modstandsniveauet og kom ikke videre derfra. Derimod har prisen den seneste uge handlet nedad på ny, og der er nu en reel korrektion i gang, lyder det i en analyse fra handelsrådgivningsselskabet.

For danske rapsproducenter kan det kommende år byde på både udfordringer og muligheder. Flere hektar i Europa kan presse afregningen, men lavere foderomkostninger kan samtidig øge efterspørgslen efter rapsprodukter.

Planter